Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
79
dom. Dette, veed man, gaacr saa vidt, at blot Ordet ved
Nadveren har været Nok til, gjennem Aarhundreder, at ad
skille de to protestantiske Hoved-Partier hardtad ligesaa skarpt,
som Ordet paa Prædike-Stolen, og i Confessionerne, har ad
skildt dem begge fra Roman-Catholikerne; ja, hvad Ordet er
Protestanter, som godt veed, man ligesaa lidt uden at lægge
Vægt paa Ord, som uden Ord kan protestere, seer man
vel allerklarest i den Engelske Kirke, hvor den tilsyneladende
Lighed med den roman-catholske netop skjærper den skjæren
de Modsætning, Intet uden Ordet udtrykker. Var det imidler
tid i det evangelisk-lutherske, som i det engelske Kirke-Sogn,
at Guds-Dyrkelsen ogsaa i Henseende til Ordet havde en næ
sten afrundet Eensformighed, og, i det Mindste tilsyneladende,
samme Værd i Kirke-Gjængernes Øine, som fordum ; var det
saa, da nyttede det neppe, at tale med Statsmænd om Übetyde
ligheden af den blot tilsyneladende Eenhed ; thi Historien læ
rer, at selv de engelske Statsmænd, hvis Agtelse for Historien,
sunde practiske Grund-Sætninger, og koldsindige Overlæg dog
ellers kan tjene til Mønster, at selv de var døve for saadan Tale,
indtil et halvt Aarhundredes Rædsler havde lært dem, hvad Sta
ten baadede ved at ville paatvinge stridige religiøse Elementer
Skin af Enighed. Nu derimod, da Englands nærværende, os
alle bekjendte, religiøse Tilstand lærer, hvorlidt selv den størst
muelige Eensformighed og Stilstand i et protestantisk Kirke-
Samfund kan gjøre det som et Hedenskab politisk handeligt,
og da alle andre protestantiske Kirke-Samfund baade langt mere
beroe paa Ordets Grund-Eenhed, og indrømme Aanden langt
anderledes Magt over det kirkelige Ord, saa maatte aabenbar
Ordet i dem baade lyde meget eens, og høres med megen ud
vortes Andagt, nåar der med mindste Føie kunde tales om en
tilsyneladende Enighed, det var statsklogt at vedligeholde. Vi
veed imidlertid, at i de fleste Lande, er netop det Modsatte
aabenbar Tilfældet, og det er høist mærkeligt, at netop i de to
lutherske Riger, hvor det kirkelige Ord, ved Slutningen af for
rige Aarhundrede, efter alle Mærker, lød meest eens, og hørdes
andægtigst: i Norge ogSverrig, netop der yttrede sig de stær
keste separatistiske Bevægelser, naturligviis, fordi alle levende
Mennesker, som vil kirkelig forbindes ved Ordet, umuelig kan
nøies med et dødt, men kræve et levende Ord, og finde det
aldrig ien opramset Tale ! Hvad Priis skulde man da, ogsaa
blot politisk talt, sætte paa den tilsyneladende Eenhed, hvor
Ordet paa Prædike-Stolen er saa aabenbar stridigt, at selv Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
