Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
85
hvert Land skulde uopløselig forbinde. Held Folkene i Norden,
som, istedenfor at optage fremmede Stammer i sig, meget mere
fra Arilds-Tid har stræbt at blive det U-eensartede qvit, hvad
ogsaa virkelig forsaavidt er lykkedes, at det romersk-catholske
Væsen neppe nogensinde vil blive de nordiske Stater farligt,
men dog burde de, ved Religions-Friheden, hverken forsømme
at gjøre nordisk Indfødsret, og hjemlig Prøvelse til Vil
kaar for de adskildte Samfunds Lærere, eller at indføre den
borgerlige Confirmation, der, selv i Stats-Kirkerne, aldrig
maatte savnes. Anordnede man derhos, at ethvert adskildt
Kirke-Samfund skulde give en aabenbar Forklaring om sine
religiøse Grund-Sætninger, saa man klart kunde skjelne dem
saavel fra hinanden, som fra Stats-Kirken, samt at Ingen, før
de havde naaet den borgerlige Myndigheds-Alder,
maatte skifte Kirke-Samfund, uden i Følge med deres For
ældre eller Værger, da var herved ikke alene sat en Pind for
Alt hvad der bør kaldes Proselyt-Mageri, men megen muelig
Uorden og Ulæmpe forebygget.
Var Jesuitisme, som noget ret Haandgribeligt, ikke netop
nu den almindelige Bussemand at kyse Børn med i alle prote
stantiske Stats-Kirker, da vilde jeg ansee det for overflødigt,
besynderlig at omtale, hvad der enten i vore Dage er noget
høist übetydeligt, eller noget Falskt, der har saamange Navne,
som der er Dage i et Aar, og kan da ligesaalidt kjendes paa sit
Navn, som spærres Indgang ved verdslige Bomme. Nu maa
jeg derimod vel erindre, at det er med aandelige Bov-Dyr, som
med andre Ulve og Ræve, at hvor de gaacr i deres eget Skind,
og ikke er Landets oprindelige Indbyggere, der kan man sagtens
lukke for dem, men fødes de med Faare-Klæder midt iblandt
os, da nødes vi vel til at beholde dem, enten vi har Religions-
Frihed eller ikke, og vist er det, hvad ogsaa Kirke-Historien
lærer, at Intet er saa skikket til at avle og nære jesuitiske
Grund-Sætninger, som Religions-Tvang, Intet saa mægtigt til at
begrave dem i dyb Foragt, som Religions-Frihed ; thi hvor vilde
Folket ei dybt foragte den Mand, som, ustraffet, uden alt Skaar
i sine Borger-Rettigheder, kunde frit bekjende og udbrede sine
religiøse Meninger, men valgde dog hellere, nødvendig af lav
Egennytte eller andre nederdrægtige Grunde, forbudne Snig
veie! Var jeg Statsmand, da maatte i det Mindste Religions-
Frihed blive mit Løsen, om aldrig forAndet, saa fordi den, med
psychologisk Nødvendighed, nærer den Ærlighed og Ord
holdenhed, der er Staten saa uundværlig, og som dog Reli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
