Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
92
vilde det vist være saare gavnligt, og den kirkelige Censur, de
nidkjære Præster da udøvede i Henseende til den, borgerlig
talt, ligegyldige Vielse, vilde da lægge et aandeligt Baand paa
endeel Letsindige, som Staten, langt fra at kunne frygte, ret
inderlig maatte glæde sig over ; thi den kan finde sig nødt til al
give Dispensationer, og maa meget frabede sig de geistlige; men
altid maa den ønske Ægteskabs-Baandet al den übrødelige Hel
lighed, der, uden borgerlig Sammen-Tvang, som kun gjør Ondt
værre, kan gives det. Visselig er det Statens Opgave med sin
Kirke, at give dens gode Præster al muelig Leilighed til at virke
frit og kraftig, uden dog at indrømme dem et Gran af den
verdslige Magt, der er de Gode til Byrde, og misbruges af de
Slette, og jo fuldkomnere denne Opgave løses, des større og
varigere vil Statens Fordeel a f Kirken være; hos de Romerske
har Præsterne villet verdslig beherske Staten, og hos Protestan
terne har Staten sædvanlig ogsaa aandelig villet beherske Præ
sterne, men begge Dele er, efter Historiens Vidnesbyrd, ligesaa
fordærvelige for Staten som for Kirken, og kun med Religions-
Frihed, og med en protestantisk Stats-Kirke, der er saa føielig,
som det uden Aands-Trældom, eller, hvad der er det Samme,
uden christelig Troes-Fornægtelse, er mueligt, kun dermed kan
Opgaven komme sin fuldkomne Løsning saa nær, som den
menneskelige Ufuldkommenhed taaler. Vielsen er, efter Pro
testantismens egen Paastand, ei engang nødvendig til et chri
steligt Ægteskab, da den er intet Sacrament, men kun en
Kirke-Skik, og skjøndt Papisterne haardnakket paastaae det
Modsatte, maae de jo dog tilstaae, at Ægteskabet er langt ældre
i Verden end den romerske Kirke, altsaa ei heller bundet til
den, som Munken til sin Kappe; men Noget, den borgerlige
Øvrighed har Lov til at ordne, som den vil, nåar den kun lader
Spørgsmaalet om et givet Ægteskabs Hellighed og Christelighed
være en Privat-Sag imellem Ægte-Folkene og det Kirke-Sam
fund, hvortil de vil høre.
Her vil jeg standse, thi at anføre meer til Anbefaling af en
Frihed, det sandhedskjærlige Menneske umuelig kan opgive,
og som Christendommen byder sine troende Bekjendere at
skatte høiere end Livet i denne Verden, en Frihed, som langt
fra at svække eller forringe den verdslige Øvrigheds Magt,
tvertimod styrker, forøger og sikkrer den; en Frihed endelig,
som for nærværende Tid ingen protestantisk Stat kan nægte
sine Undersaatter, uden enten at forfølge eller landsforvise,
Gud veed hvormange af sine ustraffeligste Borgere, blot fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
