Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
OM RELIGIONS-FBIHED.
(Tredie og sidste Stykke.)
Dette tredje, største og raærkeligste Stykke af Grundtvigs Afhand
ling om Religions-Frihed blev ikke offentliggjort i >Theo
logisk Maanedsskrift«, fordi Censoren, P. Eberlin, forbød dets
Udgivelse 1 .
Grundtvig var blevet underkastet Censur som Følge af den Dom,
som Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten den 30. Oktober 1826
havde fældet over ham for Injurier imod Professor H. N. Clausen i
Kirkens Gienmæle.
Han havde forgæves prøvet at fri sig for dette Søgsmaal, først
ved at ansøge Kongen ora at ophæve Processen, senere ved at an
drage i Betten om Sagens Afvisning.
Indcn Dommen faldt, havde A. S. Ørsted, som den Gang var
Generalprokurør, udtalt sig om Stridsspørgsmaalene, i en Artikel i
»Juridsk Tidsskrift*, og havde heri, til Gunst for Professor H. N.
Clausen, forsvaret forholdsvis stor Frihed i Gejstlighedens Stilling til
Kirkens Symboler. Grundtvig havde i den Anledning skrevet et lille
Skrift: Vigtige Spørgsmaal til Danmarks Lovkyndige, og
deri udtalt sin Forundring over, at »Hr. General-Procureuren, som
beklæder et af de to vigtigste juridiske Embeder i Landet, og beklæ
der desuden i vor juridiske Literatur et Høi-Sæde, der lettelig kunde
gjøre hans Stemme til et Orakel-Sprog, ikke har tåget i Be
tenkning, saa tidlig og lydelig at yttre sin afgjorte Partiskhed for
min Modpart«. Ørsted undgik da heller ikke Kongens Misbilligelse
tilligemed et ydmygende Tilhold om at standse sin offentlige Skribent
virksomhed.
Processen og den paafølgende Dom gjorde et overordentlig pinligt
Indtryk paa Grundtvig, der i første Øjeblik fandt sin borgerlige Ære
tilintetgjort derved. Han opgav at appellere Sagen til Højesteret,
men forsøgte at indskyde den under Kongen ved den foreliggende
Slutning paa Afhandlingen om Religions-Frihed, der uvilkaarlig for
1 Naar Afhandlingen bærer > Mottoet* : Maa trykkes osv., beror det paa, at den
allerede var trykt, da den blev forelagt Censoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
