Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
103
en almindelig religiøs Gjæring, vilde begge Parters Hoyed-
Mænd synes religiøs enige, hvad de umuelig kunde villet,
nåar Folke-Stemmen i Henseende til Troen ei havde været af
gjort eens.
Heraf slutter jeg igjen, at Beligions-Frihed er naturligere
i Danmark end i noget andet Land, og af begge de to store
Kjends-Gjerninger, som indbyrdes stadfeste og oplyse hinan
den : af Historien om den christelige Troes Indførelse og Refor
mation i Danmark, deraf slutter jeg, at et Folk, der i Ansgars
og Luthers Dage, uagtet et Mellem-Rum af syv Aarhun
dreder, blev sig selv liigt, rimeligviis altid vil ligne sig selv, og
at, kan de nu ikke længer enes om at beholde og forsvare den
blandt dem tusindaarige christelige Tro, da vil de sikkert endnu
langt mindre kunne enes om at forkaste og bestride den. Frem
deles paastaaer jeg, at, efter denne historiske Oplysning, var
det i Danmark klogest, under enhver religiøs Gjæring, strax at
give Religions-Frihed, og see, til hvilken Side Folket vilde
vende sig, og opstod der en theologisk Skole, som bestreed
Folkets gamle Tro, da behøvede denne ikke engang at være
den Christelige, som aldrig har ladet sig undertrykke, for nød
vendig at avle stor borgerlig Uro, nåar Folket skulde bindes
til saadanne Theologer, om saa disses Viisdom end var him
melfalden.
Saaledes vilde det, mener jeg, være under alle Omstændig
heder, men nu under de Nærværende? Kan det nytte, man vil
glemme, hvad der staaer i Rigets Grund-Lov, eller ved Haar
kløverier gjøre den til Intet! Er det derfor mindre sandt, at
Konge-Loven er den gamle Olde-Moder paa Dronning-Stolen,
hvis Børn bære Purpur, med Enevolds-Magt, som de ei kan
bortskjænke til nogen Stat-Holder, som Danske Lov er end
nu, end sige da til Nogen af deres ringeste Tjenere, som For
ordningernes Mangfoldighed, der staaer i Dag, og i Morgen ka
stes i Ovnen, dog vel maa lignes ved! Eller er det mindre
sandt, at hver Bonde-Mand, som hver Videnskabs-Mand, der
kan læse Dansk, kan læse sig til, at den christelige Tro og Be
kjendelse, der af alle Kong Frederik den Tredies Etter
kommere skal vældelig beskjærmes og haandthæves, at det er
Frederik den Tredies Tro og Bekjendelse, som Han havde til
felles med Folket, og som af de Skrift-Kloge er udtydet i den
Augsburgske Confession, men for Menig-Mand levende udtrykt
i den Danske Lutherske Catechismus, som var Folkets
eneste symboliske Bog, længe før Christian den Femte satte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
