Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
105
blevet selv theologiske Professorer tilladt, at bestride og forka
ste den historisk-christelige Tro og hele Stats-Beligionen som
Misbrug og Fordomme, som gammel papistisk og juristisk Sur
dei, der skulde udfeies? Maaskee, derom er det ei værdt at
tvistes, da Konge-Loven ligesaalidt retmæssig kunde modsiges
1770 som 1799 l, men vel er det at mærke, at, ved Censurens
uforberedte, übesindige 2 Ophævelse, styrtedes Danmark hoved
kulds i en aandelig Revolution, der nødvendig maatte for
virre baade Kirken og Literaturen, og som det er et Vidunder,
ei sønderknuste den Danske Stats-Bygning i de sidste tretten
Aar af forrige Aarhundrede. Vist nok blev selv den übestemte,
regelløse, revolutionære, i saamange Henseender for hver Al
vors-Mand modbydelige Trykke-Frihed, selv den et 3 Middel i
Forsynets, Kron-Prindsens, og det sjeldne Stats-Raads Haand,
til at afvende Statens Under-Gang, og forberede dens Gjenfø
delse; men den Revolutions-Tilstand, hvori Kirken og Litera
turen var styrtet, og kunde, efter Omstændighederne, umuelig
undgaae, den lod sig naturligviis ikke ende, enten ved Trykke-
Forordningen, eller med Interregnet, og om det saa ti Gange
stod i Grund-Loven, at alle Munde i Danmark skulde bekjende
den christelige Tro, og alle Prædikanter følge den Augsburgske
Confession, saa var det dog ligefuldt, da Revolutionen engang,
ved Censurens Ophævelse, var begyndt, aabenbar umueligt at
haandthæve. Hvad derimod havde været det Rette: at give Re
ligions-Frihed, at vaage over det theologiske Facultet, at afløse
det Forældede i Kirken, og kun holde hardt ved det, efter Kirke-
Historien og Konge-Loven, Uforanderlige, selv forsvare det
modig, og see gjennem Fingre med Andre 4 ; det var ogsaa aaben
bar Biskop Balles Mening 5, og saavel Interregnets Natur, som
Balles store personlige Indflydelse i Cancelliet, især saalænge
Brandt var Præsident, lagde for en stor Deel Stats-Kirkens
Skæbne i hans Haand. Balles noksom bekjendte, strængt
monarchiske, anti-hierarchiske Grund-Sætninger, og hans tit
gjentagne Formaning til de Geistlige, hvem Embeds-Eden var
for tung, og den christelige Tro, efter Augsburg-Confessionen,
for gammel, at træd e ud, og saa baade troe og skrive hvad de
vilde, disse Ting efterlade ei mindste Tvivl om, hvad han vilde
erklæret, hvis der var forlangt Religions-Frihed; men den for
langde Ingen, den tog de sig, og vilde, til Balles store Sorg,
1 Her indskydes opr. »da Trykke-Forordningen aldeles afløste sin Antagonist*.
2 Hskr. tilføjer: »skiødesløse«. 3 Hskr. tilføjer: » uundværligt « . *De sidste ti Ord
er senere tilføjet i Hskr. 6 Opr. »Ønske«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
