Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
109
Feide, der ei kunde endes uden med det ene Parties fuldkomne
Undertrykkelse, eller med kirkelig Skils-Misse.
Var det nu lykkedes, hvad mine Anklagere stilede paa, at
spærre mig Adgangen til Stats-Kirkens Lære-Stand, da havde
man med Magt skabt en religiøs Parti-Stifter i mig, ikke fordi
jeg havde mindste Lyst eller Anlæg til at være det, men fordi
jeg var afx en poetisk modig Natur, der harmedes over Skran
ker, hvis Retmæssighed jeg umuelig kunde indsee, og fordi jeg
virkelig havde Fædrenes i Riget fredlyste Tro, hvis Talsmand
jeg netop, nåar man vilde forhindre det, maatte føle mig kaldet
og tvunget til at være.
Jeg var dengang Alumnus paa Valkendorphs Collegium, og
hvorledes man benyttede sig af denne Omstændighed mod en
gammel theologisk Candidat og ung Digter, gider jeg her ikke
fortælle, men jeg nævner det for at kunne sige: mine Omgangs
venner der, og især Hersleb i Norge og Sibbern her, veed
det saa godt som jeg, hvor langt det var fra mine Tanker at
gjøre Opsigt, at sige med min Dimis-Prædiken, og hvor
nødig jeg traadte ind i Stats-Kirkens Lære-Stand, saa, havde
mine Anklagere kjendt mig, havde de vist ikke forarget sig over
et Produkt, der, som saadant, var i mine Øine det Übetyde
ligste, jeg havde skrevet, og som jeg blot lod trykke, fordi unge
Forfattere heller gjemme Smaat i Literaturen end i Pulten 2,
og fordi jeg vidste, det vilde glæde min gamle Fader, som just
det Aar blev Jubel-Lærer i Stats-Kirken. For at staae ham bi i
hans høie, ærværdige Alderdom, var det ogsaa ene og alene,
jeg prækede for Dimis, og ønskede Ordination ; thi den hem
melige Gru for Embeds-Forholdene i den prosaiske Verden
havde jeg tilfelles med alle poetiske Naturer, og desuden var
ikke Theologien, men Nordens Historie og Oldsager, det viden
skabelige Fag, jeg ønskede baade at virke og udmærke mig i
ved Skrifter, saa enhver Embeds-Stilling, selv den academi
ske, jeg attraaede, var mig kun ønskelig, fordi jeg var fattig, og
nødtes til at føle, man lever ei af Luften, hvor poetisk man end
bearbeider den, og i Danmark, nuomstunder, hverken let eller
længe af sin Pen, især nåar man har for Skik, som jeg, at tygge
Drøv paa den.
En formel Vanskelighed, som jeg, med min Ulyst til den
præstelige Embeds-Stilling i en Vråa, ei vilde til det Yderste
bekæmpe, havde gjort, at min gamle Fader bestemde sig til at
1 Hskr. har ikke »af«. 2 Hskr. usædvanlig heller overlæsse Literaturen end
Pulten»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
