Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
114
kan begribe, hvorfor kraftige Naturer 1, i Oldtiden, ei kunde
trøste sig over dens Tab, før de fik stiftet en ny Stat, hvori
deres personlige Agtelse blev Borgerskabets Kilde. Dunkelt
havde dette altid svævet for mig, nåar jeg betænkde, hvilken
vid Mark Trykke-Forordningen, under Kirkens nærværende
Forfatning, aabnede for 2 Injurie-Processer, men deels ansaae
jeg, som et Barn af det attende Aarhundredes borgerlig libe
rale Ideer, det for umueligt, at nogen Dansk Skribent kunde
betjene sig af et Vaaben, Skribenten vel maatte nødes til at
frygte, men nedværdigede sig i mine Øine dybt ved at bruge,
og deels har jeg, som Digtere pleie, sammenblandet den person
lige og den borgerlige Agtelse, lige til Injurie-Processen kom og
skildte dem ad, da jeg med Smerte saae, at min borgerlig Ag
telse var tilintetgjort, men lærde dog at trøste mig ved, at Per
sonen var blevet stærk nok til at holde Borgeren opreist, mens
Bølgerne gik over ham. Dette kan jeg see, vilde ikke været Tilfæl
det 1813, og jeg maa da prise min Lykke, at der iVerdens-Krøni
kens Bilag ei stod talt om min D i m i s - P ræ d i k e n, thi da vilde
neppe nogen Forordning reddet mig, og dog udsprang Taus
heden hverken af Verdens-Klogskab, ei heller af Beskedenhed,
men blot af Frygt for, man skulde sige, jeg var hevngjerrig, en
Frygt, der har bragt mig til at undlade Meget, jeg maaskee
burde gjort, og blandt Andet til at tie med min Skade, indtil
nu, da Nødvendigheden byder mig at tale, før jeg tier qvær.
Var jeg blevet stævnet 1813, da var jeg rimeligviis reist til
Norge 1814, og vel mueligt, jeg der ikke havde følt det Skaar
i min borgerlige Agtelse, jeg her havde lidt, men dog ogsaa
mueligt, jeg havde kommet til at føle det, eller 3 fristet et Lig
nende, og da enten maattet opgive min præstelige Virksomhed,
hvad jeg neppe havde kunnet, eller benyttet mig af den Norske
Religions-Frihed til at organisere en ny christelig Menighed,
der i det Mindste udelukkede Selv-Modsigelsen, Noget, der hos
et saa opvakt Folk, hvor Mange af Hauges Venner var mine
Læsere, neppe vilde faldet vanskeligt, men vilde, foruden megen
Ulæmpe af min Mangel paa 4 Verdens-Klogskab, vel ødelagt den
Norske Stats-Kirke, og truet den Danske med Undergang. Vist
nok vilde det skaffet mig den mest glimrende Triumph over
mine kirkelige Anklagere og Modstandere, og ført et kort men
klart Beviis for, at nåar Norge har Raligions-Frihed, maa Dan
1 Hskr. » Hedninger». 2 Hskr. tilføjer: »literaire <. 3 Hskr. tilføjer: »der». 4 Hskr.
tilføjer : » Klarhed og« .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
