Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
149
Maatte dette Knæfald lykkes, maatte dette Suk høres, og et
Konge-Ord fremkalde den Ret, som øiensynlig udspringer af
Loven, da var ikke blot min, men Landets store Nød afhjulpet,
da først kunde gode Love blive til Velsignelse for hele Folket,
til hvilken Skole saa end Dommerne hørde; da vilde Majestæ
ten sikkert ogsaa restaurere i en sømmelig og forædlet Form
det Publicitetens Organ, der er Lands-Faderen ligesaa
uundværligt som det er Folket, og uden hvilket gode nye Love
ligesaalidt kan gives i det nittende Aarhundrede, som vi uden
det vilde havt de uforglemmelige fra det Attende!
Jeg vil ikke her tale om, hvor let det synes mig, i vore lære
rige Dage, at sætte Trykke-Friheden langt snevrere Grændser
end den har nu, og det netop til Skrive-Frihedens store
Gavn, da Staten nødvendig maa sikkre sig for den grændseløse
Trykke-Friheds farlige Udsvævelser, før den kan skjænke og
betrygge Skribenterne og sig selv en lovmæssig Frihed, der sva
rer til den, det mundtlige Ord ei nogensteds har, som hvor
Frederik den Sjette throner, men havde dog selv under
Christian den Femte, saaledes, at M olesworth, dermed
Magt vilde gjenfinde Tyrkiet i Danmark, maatte fortvivle over
Præsternes Fritalenhed ! Ikke heller vil jeg udvikle, hvorledes
mig synes den Danske Stats-Kirke, nåar den først kan blive
skildt ved sine aabenbare Fjender, nemt lod sig indrette saa
ledes, at baade dens lunkne og dens nidkjære Venner uden
Samvittigheds-Tvang eller borgerlig Uro kunde rummes deri;
thi deels maa Loven i det Hele have Gyldighed, fø|r Revisionen
af Dens anden Bog kan nytte, og deels er en fri Discussion
aabenbar umuelig, nåar man vel maa skrive skarpt imod de
gamle Indretninger, men ikke for dem.
Saa nedlægger jeg da her min patriotiske Pen ved Thronens
Fod, som jeg nedlagde mit Embede, og skjøndt jeg ønskede at
føre den i Danmark til min Død, vil jeg dog ikke dyppe den
meer, nåar det ei tækkes Majestæten, af hvis Naade jeg der
imod haaber, at maatte uden Stævne-Maal have skrevet disse
Ord til Trykken, som jeg, uden Anke kunde mundtlig talt for
Majestætens Throne i Høieste-Ret, hvis jeg der var indkaldt til
at gjøre Regnskab for min Embeds-Førelse og for Sammenhæn
gen mellem den og Kirkens Gjenmæle!
Det var i hine bange Dage, da hver en ægte Dannemand
skjalv, ei for sin egen, men for Danmarks Døds-Fare, og da vi
alle maatte føle, at der i Danmark dog var meget Gammelt, hvis
Skæbne, Tab og Savn vi maatte begræde, ja, da det syndes, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
