Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
175
menheds-Landet, og vindes kun herneden, som Bruden er vundet,
nåar hun livsalig indsmiler Haabet i Beilerens Hjerte! En Mand
er jeg blevet, ringe tilvisse, hvad man kalder slet ingen Ting, men
dog en Mand, som ei vilde bytte med Nogen af Jorde-Rigs Kon
ger! Skribent er jeg blevet, vistnok ei af de forgudede, og skal,
som det synes, nu slutte min Bane, da jeg netop havde vundet
Klarhed til at fortsætte og fuldende den, men en Skribent, som
ogsaa derover veed at berolige sig, seer sig tilbage, seer sine
Feil, retter dem gjerne, men smiler dog kun over dem, og over
de Øine, som saae ikke Andet, er egenlig kun bange for, at
hans Skrift skal gjøre ham alt for navnkundig paa Nordens
Bekostning: at den skal ingen Sønner avle, ingen Kæmper
vække, som fordunkler ham ! See, det var mit Ønske i Ung
doms-Dagene, at kunne i Livets Middel-Alder staae saaledes
med klaret Blik over mig selv og Menneske-Banen, uden at
have tabt min Lyst til Idealerne som vinkede, uden at angre
mine Offere, uden at begræde Aarene som randt, eller Kræf
terne, jeg kun gjenfandt i mine Værker, hvor dette Ønske le
ver, som gik i Arv hos lyse Hoveder i Norden, hvad Virke-Kreds
der saa end kaldte dem, der veed jeg ogsaa, Ynglingen staaer
stille, nåar han tiltales med en Pen, som den, det undtes mig at
føre, og gruer ei for Gjæringen, hvori den støbtes.
Og hør nu, yngre Broder! hvo Du est, og hvor Du aander!
er der ei naturlig i Mennesket en Dunkelhed, som indslutter i
sig hvad ingen Haand har grebet og ingen Pen beskrevet, og er
der ei en vidunderlig Kamp i det Skjulte mellem levende og
døde Kræfter, mellem Dagens og Nattens Aander, en Kamp,
hvori vi selv maae tåge levende Deel, med dyb Ærbødighed for
Lyset og Livet i Løn, om vi vil nærme os Maalet, i en Kraft og
en Klarhed, som Døden viger for, og Graven skinner af, er det
ei saa med Mennesket, da er jeg intet Menneske; thi saaledes
fandt jeg mig selv, da jeg løftede Sløret med det døde Klarheds-
Skin, som en fortvivlet Verdens-Klogskab havde kastet over
mit Inderste, og jeg maatte hade min Lykke, om jeg ei af mit
inderste Hjerte velsignede det Øieblik, da jeg fik Mod til at
forstyrre det usle Blænd-Værk, den luftige Drøm om egen
Kraft og egen Storhed, om Herligheden af Lys uden Liv, af
Ord uden Aand, af en uendelig Stræben med Tomhed til
Maal!
Men er jeg intet Menneske, da har ei blot Bibelens Aand for
vandlet alle sine troende Tjenere til U-Mennesker, men da har
Nordens Kæmpe-Aand, saavidt den mægtede, fra Heden-Old
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
