Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
179
ders-Maal, og man kan vel vide, jeg ingen af Delene vil laste,
da jeg er en saa urimelig Liebhaber af Begge; men nåar det
Aandelige, som i Danmark Hjertet ene giver Tanke-Gangen,
og Tonen Ordene, nåar det er saa tilbagetrængt som det, des
værre, er blevet, og nåar Krig i Aandens Rige er uundgaaelig,
da har jeg rigtig nok lært, hvad jeg saa nødig vilde troe, at det
er tungt at være Strids-Mand i Danmark, thi at man der
ikke engang, nåar man borgerlig har svoret til Fanen, og ret
ter sig efter Krigs-Artiklerne, kan blotte Vaaben, uden at ansees
for en borgerlig Freds-Forstyrrer, det vil Efter-Slægten ryste
paa Hovedet over, nåar den læser mit første ordenlige pole
miske Skrift, som Kirkens Gjenmæle er, og hører, at jeg
for det blev i den lærde Verden brændemærket som en
Mand-Draber, og i den borgerlige næsten nødt til at nedlægge
Vaaben.
Velan ! jeg kan nedlægge Vaaben i Danmark, nåar saa skal
være, kan nedlægge min Pen, som mit sidste Offer paa det
kun lidt for fredelige Danmarks elskelige Høi-Alter, jeg kan
det, efter at have vundet den Klarhed jeg savnede, og efter
have aabnet Kampen forsvarlig, og, forandre Omstændig
hederne sig ikke mærkelig, da er min danske Skribent-Pen
egenlig hermed saaledes nedlagt; men jeg faaer enten mig
selv eller en Anden til Efter-Mand ensteds i Norden, det maa
jeg forudsige, ei som Skjald, mindre som Prophet, men som en
tør historisk Bog-Orm, der, uden at gaae ud af sit gode Skind,
her, uden synderlig at strække sig, kan naae fra Aarsag til
Virkning. Fredelighed er vel mig kun halv naturlig, nemlig
som Bog-Orm, men baade som Christen og som Skjald har jeg
saaledes opelsket den mageløse danske Fredelighed i mig, at
den er blevet min anden Natur, saa hvor jeg nu drager Svær
det, veed jeg, det ledsages af alle danske Christnes forenede
Bønner, og maa, hvis det stikkes i Balgen før Slaget er vundet,
afløses af et Andet, der gjør Pinen kort. Jeg vilde ønske, det
maatte skee i Danmark, hvor selv de haardeste Hænder dog i
Grunden heller vil klappe end slaae, og hvor man altid, saa
vidt jeg kan skjønne, har tabt mere ved Naboernes Krige, end
ved sine egne, men min Skæbne kan jeg ikke ønske nogen ær
lig Strids-Mand, og derfor, er Hoved-Slaget ikke vundet før vi
veed det, saa reis dit Banner, Kæmpe-Aand ! i Kæmpers Føde
land * ! der vil det anderledes bløde, men det faaer dog Ende, og
1 d. e. Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
