Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
187
bedre ud hos os, nåar kun alle de, der dog have i Sinde at for
kynde den christelige Tro og Lærdom, til hvis Herrer de
ingenlunde ere kaarede, men til hvis Ti en ere de ere kal
dede, nåar kun disse, med Liv og Klarhed, bevægede sig paa
den tornefulde, men dog blomstrende, Bane, hvis Maal er
der, hvor de som levede for at lede Folket til at see Lys i
Herrens Lys, og til at finde Livet i hans Samfund, skal tin
dre som Stierner paa Evighedens udstrakte Befestning! Men
jeg har fundet, baade hos mig selv, og hos Andre, at ogsaa her
er Stien smal, og Afveiene brede, da man, skiøndt meer og
mindre, snart fristes til ængstelig at indspærre sig i en gam
mel theologisk Lære-Bygning, og binde sig til et forældet,
hardtad forstenet, Præste-Sprog, snart igien, hvad nu^er sæd
vanligst, at rive sig løs, ei blot fra det Forældede, men ogsaa
fra den Troes-Regel der følger Naade-Midlerne, og fra
det Kirke-Sprog, som Bibel-Sproget kræver, tyende Ting,
der aldrig maae tenkes forældede i Christi Kirke, og kan hel
ler aldrig være det, saasandt som han lever, i Himlen og paa
Jorden, paa hvem vi, Alle som Een, skal troe og haabe, og
hvis Ord, i Aandens Mund, som i hans egen, er Faderens,
et Ord, der ei ældes med Himlene, og forandres ikke, men
forklares kun, nåar Elementerne opløses ! Selv har jeg, ien
Række af Aar, ærlig stræbt at undgaae begge disse Afveie, som
jeg idelig havde for Øie, men Erfaring lærde mig ogsaa, at det
kun paa en meget dunkel og ufuldkommen Maade erjmueligt,
nåar man ei kan skielne klart, mellem det Uforanderlige,
og det Fremskridende i Kirken; thi, vil man ellers vise, at
man holder urokkelig fast ved den gammeldagsChristen
dom, som naturligviis er den eneste ægte, da maa man støtte
sig til hele den ældre Lære-Bygning og Tanke-Gang, og nåar
man nu dog ingenlunde vil indmure sig deri, men giøre levende
Frem-Skridt, da har man selv ondt ved at rime de Ting med
hinanden, og Menigheden kan det endnu langt mindre. Derfor
maa jeg nødvendig ønske alle mine christelige Med-Tjenere, i
Ordet og Lærdommen, den Sikkerhed, jeg vandt, da det slog
mig, at den Forening af Lys og Liv, af Fasthed og Frem
gang, jeg fuskede paa, var, fra Kirkens Begyndelse, mesterlig
iværksat, af Herren og Aanden, saa Herren er vor faste
Hjemmel for Alt hvad Kirken, levende, og aabenlydt for
hele Menigheden, overantvorder os i Herrens Navn, og at, i
Øvrigt, vil Aanden ledsage os til al Sandhed, med viselig be
regnede Fremskridt; thi Troens Væsen er Fasthed, saa vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
