- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
193

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af Søndags-Bogen
alle de Blomster, der opvoxe af den, til igien at begraves ! O,
sætter eder her, I Børn af christne Forældre ! da skal I lære,
hvad det var, som skabde den glædelige Fest i vore Fædres
Hjerte, og paa deres Tunge; thi der sad de, satte sig troende,
levende, i Hyrdernes Sted, og gik derfor ogsaa gladelig med
dem til Barnet ind, at see hvad Gud dem havde beredt, i sin
elskelige Søn, og kun da, nåar vi sætte os levende ind i deres
Tilstand, og i deres Tænkemaade, som Lykken og som Glæden
times, da først kan vi forstaae dem, kun nåar vi ligner dem, kun
da kan hvad de kalde Lykke og Glæde, ogsaa være det for os !
O, tænker dog aldrig, det er umuelige Ting, hvorom vi tale,
men betenker heller, at vi Voxne burde have langt lettere ved
at sætte os i Hyrdernes Sted, end vore Smaa, og at der dog sik
kert er Ingen af disse, der jo vil glæde sig med Hyrderne, nåar
vi fortelle dem den store Tidende om Jule-Natten, om Engle
skaren, og om den Velsignede i Krybben! Hist sad de Hyrder
ved Bethlehem, som blev de Første blandt de Umyndige, om
hvilke Herren taler, nåar han siger: jeg takker dig Fader, at
Du aabenbarede de Umyndige disse Ting, som Du skjulde for
de Lærde og Kloge! der sad de, og vi kan vide, de havde alle
hørt af Forældrene, og af Skrifterne i Synagogen, om Forjæt
telsen til Fædrene, om den Abrahams Sæd, i hvem alle Jorde
rigs Slægter skulde velsignes, om Christus, Messias, den Davids
Søn, som Gud vilde sende til Trøst for sit Folk, til at borttage
Overtrædelser fra Jakob, og at reise Davids Throne, at sidde
paa den som en Konge, med Naadens og Sagtmodighedens Spir,
evindelig; ja vi kan vide, de ventede paa den Velsignede i from
Enfoldighed, havde vist ofte talt med hinanden om den Kvist
af Isai Stub, der skulde opgroe, og grønnes til Israels Glæde,
ja, formodenlig var det og kommet dem for Øren, hvad der
rygtedes mellem Juda Bjerge, om Zacharias og Elisabeth; men
sikkerlig fristedes de ogsaa til Tvivl om alle disse Ting; thi
mange Aarhundreder vare henrundne, ei blot siden Davids,
men siden alle Propheternes Dage, og de Skriftkloge trættedes
om deres Syner, og Saducæerne sagde, der var hverken Aand
eller Engel, eller Dødes Opstandelse, saa for dem var Prophe
ternes Spaadomme Tant, og Ordet om alle Engle-Syn, fra dem
Abraham, til det Zacharias havde, kun som Æventyr, og mange
af Præsterne, veed vi, var Saducæer.
Skulde vi nu ei lettelig kunne sætte os i deres Sted, vi
som ogsaa alle have hørt om Guds store og underlige Gier
ninger i de forbigangne Dage, om Propheternes Spaadomme,
Grundtvigs udv. Skrifter. V. jgg 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free