Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
201
De Hjerte-Syge derimod, og dem der forferdes for den Helli
ges Ord, og dem der bekymres for den gode Gierning, som er
begyndt, men synes at staae stille, i en Nat, da Ingen kan ar
beide, og skal dog fuldføres til vor Herres Jesu Christi den
store, den yderste Dag, dem tilraaber jeg, hvad jeg hørde af Is
raels Vægter, som ei sover eller slumrer: nu skrider Natten
sorte, og Dagen stunder til! Ja, den trofaste Herre, Han
sagde een Gang for alle til sin Tjener, til sin Ven Johannes:
See, Jeg kommer snart; og der Han sagde: skriv det i en
Bog, og send den til Menighederne, da tillod, ja, da befoel Han
os, saa mange som med Længsel forvente Hans Herligheds
Aabenbarelse, at tilegne os det trøstefulde Løfte, og foreholde
vor himmelske Fader det i Børne-Bønnen, og at sige Amen med
Aanden, ja, kom Herre Jesu! visse derpaa, at hvadsomhelst vi
bede Faderen om i hans Navn, det vil han selv giøre, saa Fa
deren forklares i ham; visse derpaa, at enten udsender han
bradt sine Pile som Lys, sine Spyd med Glands, som Soel og
Maane studse over, eller han kommer igien, som han saaes
opfare !
Ja, Christne Venner! det er Trøsten, hvormed vi ere overflø
dig trøstede af Gud, til at trøste Brødrene i deres Trængsel, at
jo mørkere, jo rædsommere Natten haver været, og er endnu,
des snarere, des glædeligere skal Dagen grye, og Morgen-Røden
straale, nåar vi kun ere komme dertil, at vi vente paa en Dag,
som Herren giør, foruden Hjelp med sig!
Men er det ikke dog maaskee lidt Sværmeri, eller dog kun
Digter-Drømme, nåar vi i Tidens Løb forvente anderledes Dag
end det er, og har bestandig været, siden Morgen-Røden fra det
Høie besøgde os, eller sømmer det sig virkelig for Christne, at
tænke, Solen skal forgylde Bjergets Top, med Herrens Stad,
som ei kan skjules, og Klippens Side, hvorpaa Kirken hviler,
førend Han aabenbares i den skjulte Time, hvis Aasyn straa
ler, som Solen i sin Kraft? Har ikke Christen-Folket altid
skinnet som et Lys, omleiret af Mørke, og ere de ei dertil
satte ?
Saaledes spørge vi rettelig dem, som vente en Dag, paa hvil
ken hele Verden skal gaae efter Herren, Verdens Folk, som vil
have deres Deel i det Nærværende, faae opladte Øine til at see
og skatte den deilige Arv, de Helliges Odel i Lyset ; men det er
jo ikke derom vi tale : hvad vi sukke over, er jo kun, at Natten
ruger over Herrens Stad, at vore Øine kan ei finde Gosen-Lan
det i Ægypten, hvor Abrahams Børn fryde sig i Lyset, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
