Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
207
lige den, som Gud vil give Naade til, ved at indprænte os den
vigtige, selv i Menigheden halvforglemte Sandhed, at hvorlidet
end vor Guds-Tjeneste taaler Sammenligning med den vi læse
om i Dagens Text, saa er det dog kun her, i høitidelig Forsam
ling, under Ordets Forkyndelse, og høirøstet Lov-Sang, vi kan
see et Billede af Christi Kirkes herlige Indvielse, og levende
mindes, hvad det er som har begyndt og skal fuldende den
gode og vidunderlige Gierning, som vort Samfund er!
Vist nok er det saa med vor Christendom i det Hele, at den
virker kun med hele sin Kraft, og aabenbares kun i al sin
Glands, hvor Kirken og Menigheden staaer som Huset paa Klip
pen og Staden paa Bjerget, hvor Christi Ord har et kongeligt
Høisæde paa sine Tjeneres Læber, og et skinnende Pallads i
Menighedens Barm, ja, hvor det Underværk, som Evigheden
skal forklare, alt i Tidens Løb forbauser Verden : det Under
værk, at vi er alle eet Legeme og een Aand iChristoJesu;
men dog er Kirkens guddommelige Indvielse den eneste Begi
venhed i den hellige Historie, der udelukkende finder sin Af
bildning i vor høitidelige Forsamling paa Herrens Dag, ligesom
det ogsaa især er den levende Tro paa den Hellig-Aand, som
der udvikler og forklarer sig. Og denne Sandhed veed jeg ikke
bedre at udtrykke, end ved at sige: Julen kan vi helligholde
ved Vuggen, og Paasken i Urtegaarden, men P ind se kun i
Herrens Huus!
Julen kan vi helligholde ved Vuggen, thi med hvert smilende
Barn ligger der jo et levende Billede af den Guds Eenbaarne,
som holdt ikke sin Guddommelighed for et Rov, men forne
drede sig selv, og tog Tjenerskikkelsen paa sig, og nåar det
glade Budskab om ham, som Barnet født i Bethlehem, til Lys
og Liv og Glæde for Unge og Gamle, der som Børn vil lade sig
bære og lede af ham ind i Guds Paradis, nåar Jule-Evangeliet
kun har en venlig Vugge paa Moderens Læber, da finder det en
aaben Favn i Barnets Hjerte; thi hvad der støder Engelen fra
sig, som forkynder Støvets Børn den glædelige Tidende, at vor
Fader i Himmelen har sendt sin Søn til Jorden, som et lidet
Barn, med Guddoms-Magt til at raade Bod paa al vor Nød og
Våande, og med Broder-Hjerte til at slukke al vor Sorg, aftørre
al vor Graad, hvad der støder denne Engel fra sig, det er aaben
bar kun den taabelige Stolthed, der holder Menneskelig
hed en ei for en Guds Gave, men for et Rov fra Skaberen, og
denne Stolthed er ikke i Barnet, der, langt bedre og større, langt
menneskeligere end vi, tænker aldrig paa sit Fortrin, men er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
