Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
213
min Begiæring til Herren, derefter vil jeg tragte, at jeg maa
boe i Herrens Huus alle mine Livs-Dage, at beskue Herrens
Yndighed, og at besee hans Tempel, o, saa lad os dog end dy
bere indprænte os, at det times Ingen, uden hvem der troer
eenfoldelig paa den Hellig-Aand, som Guds Viisdom og
Godhed i egen guddommelige Person, og at hvem der kun troer
ærlig paa Ham, som den Taler og Trøster, Herren sendte os fra
Faderen, med de glødende Tunger, hvem der giør det, skal al
drig finde sig enten faderløs eller huusvild paa Jorden; thi
selv nåar da Helligdommen som Aanden saa klarlig indviede,
synes os sunket i Gruus, eller optaget til Himmelen, eller dog
bygt paa en Klippe, som er os for høi, selv da bevarer Aanden
vor Indgang og Udgang i Huset, bygt uden Hænder, som vel
kan være skjult for den Troendes Øine, men er dog med Ordet,
det Troens Ord, vi prædike, ham altid nær i Mund og Hjerte!
Ja, der er vel kun Faa iblandt os, der have Øie for det store
Guds Under, som maatte skee med vort Moders-Maal, og med
alle Hedningers i Ørken, før det blev skikket til at være et
levende Redskab for den Aand, som drev Propheter og Apost
ler, men nåar det falder de Christne paa Sinde, at de var dog
alle Galilæer, som udtalde hvad intet Øie saae, og intet Øre
hørde : Guds hemmelige Raad til Synderes Frelse, og det Guds
Huses Herlighed, som Aanden bygger; nåar det falder Christne
paa Sinde, hvor de ikke blot i Bøger stave og giætte sig til, hvad
Talerne meende, men hvor de høre det klarlig udraabt paa
deres eget Moders-Maal, som de ere fødte udi, langt borte fra
Zion og Thabor, da maae de dog Alle falde i Forundring over
Herrens Gierning, og føle, at kun paa Tunger, glødende af Ilden
paa den Guds Alter, som er almægtig Kiærlighed, kun paa saa
danne Tunger kunde Nordens haarde, kolde, knudrede Kæmpe-
Sprog, opvarmes, udglødes, og smeltende uddannes til et le
vende Udtryk for det store Fredens Evangelium, Guds Kiærlig
heds Ord, og Zions den smeltende Lovsang over den Herre
Zebaoths de elskelige, de venlige Boeliger! Og at det dog er
skedt, lad det være os ei blot et Tegn, men et levende, glædeligt
Pant derpaa, at det visselig er i de glødende Tungers vidunder
lige Huus, i den Apostoliske Kirke vore Fædre have holdet Høi
tid, og lyttet saa trohjertig til det dunkle men glødende Ord paa
Apostlernes Læber, at Tungen maatte udbryde :
Almægtig Lue, fald og ned,
Og tænd mig an i Kiærlighed !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
