Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
221
siden, vil mindes det, hvorledes derfor især de gamle Høitids-
Psalmer var bestandig i min Mund og i mit Hjerte; og den
høieste Yttring af et levende Samfund i Kirken, jeg som Præst
har været Vidne til, det var ogsaa, nåar i min Ungdom Psal
merne og Børne-Lærdommen blev glødende paa mine Læber,
og gienlød da saa høit, giennemstrømmede da saa liflig de
graahærdede Mænds og Kvinders Hjerte, at deres Øine tin
drede, deres Læber istemmede lydelig, eller de hulkede som
Børn, medens Hjertet smeltede i mit Liv, og Herren ligesom
opstod for mine Øine ! Det er derfor hverken i Dag eller i Gaar,
jeg har begyndt at betragte vore Fædres Paaske-Psalmer langt
mere som prophetiske Sange om den Opstandelse, vi forvente,
end som historiske om vore Fædres Følelse af Livet i Christo,
men det var kun først i den senere Tid: under min sidste tunge
Embeds-Førelse i en mere fremmed Kreds, under de sidste
christne Oldingers og Oldemødres Liig-Begængelse, at der op
gik et Lys for mig over Grunden til alt Dette. Ja, det var et nyt
Lys af den gamle Soel, der opgik for mit Øie over det levende
Ord, hvoraf al Skrift, selv den helligste, er kun en Skygge,
og fremfor alt over Ordet ved Daaben som skaber vort Sam
fund: skaber det Kirke-Legeme, som Aanden besjæler og op
liver, men som er dødsens for os, nåar vi ikke vil have det
skabt giennem det levende, sikkre, mundtlige, lydelige Ord, som
Aanden taler til Menigheden, men igiennem det døde, uvisse,
skrevne, stumme Tegn i Bogen! Kun dette Lys var mig nyt, og
med den høieste Forundring saae jeg nu Kirke-Legemets
Opstandelse, paa hvilken jeg vel altid havde troet, men som
jeg aldrig havde kunnet forestille mig, uden under de mest
æventyrlige Skikkelser, den saae jeg nu times paa en i Christi
Rige saa naturlig og simpel Maade, at nu var det ikke fenger
den, men Døden, der forundrede mig. Hvorledes nemlig de
Christne nogensinde havde kunnet glemme, at det ikke var
Skriften, men Daaben, der gjorde dem til Christne, at
den hele Menigheds levende, høitidelige Vidnesbyrd ved
Daaben om den Tro, vi skal alle have og bekiende, er langt
sikkrere, end hvad der staaer i al Verdens Bøger, og at hvad
der end staaer, eller hvad Man end vil finde i Bibelen, saa
maae vi dog nødvendig, saalænge vi vil blive ved at være
Christne, übrødelig holde vor Daabs-Pagt, og udlede
hele vort christelige Liv, baade her og hisset, fra vor Gien
fød else i Daaben, ved det levende Guds Ord, som varer
evindelig, slides ikke op som alle Bøger, og krymper sig end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
