Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Krønike-Riim
235
serne (et nordtydsk Folk), som han maatte drages med i hele
tredive Aar. Efter disse Seire, da Carl var Herre over Franke
rig, Tydskland og den største Deel af Italien, lod han sig
(lige ottehundrede Aar efter Christi Fødsel) krone til Keiser
i Rom. Dette Keiser-Rige vårede imidlertid kun stakket, thi
Frankerig og Tydskland fik snart hver sin Konge, og CaroUn
ger ne duede ikke stort, saa de kunde for det meste ikke en
gang forsvare sig imod de Nordiske Vikinger (Normannerne),
som nu (under Rolf) nedsatte sig i det vestlige Frankerig (Nor
mandiet) og indtog siden Engeland, (under Vilhelm Erobrer)
samt Neapel (den nederste Deel af Italien) og Sicilien (under
Robert Guiskard).
I Asien blev Tyrkerne, (som havde hjemme nordenfor det
Cas piske Hav,) først bekiendte som Leie-Tropper (Soldater)
hos de Arabiske Chalifer i B agd ad, som de efterhaanden reent
tog Magten fra, og den Tyrkiske Stamme, som først blev navn
kundig, hedd Seldschukerne. Disse seldschukiske Tyrker
tog næsten hele Natolien (Lille-Asien) fra de Græske Keisere,
og truede med snart at tåge Konstantinopel ogsaa, men paa
dem blev Vingerne dog stækkede ved Kors-Togene. Saaledes
kalder vi nemlig en underlig Herrefærd fra Europa til Asien
(omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive Jerusalem, Jøde
land, og i det Hele den gamle Christenhed,afde vantroe og
grumme Mahomedaneres Hænder, og det var Noget man længe
havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Fransk
mand, ved Navn Peter Eremit, kom hjem fra Jødeland, reed
paa et Asen igiennem Italien, Frankerig og Tydskland,
jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen
maatte lide af Tyrkerne, og fortalde en Drøm, han havde havt
i Kirken ved den hellige Grav (Christi Grav ved Jerusalem),
hvor J omfru Marie var kommen til ham, og havde sagt, han
skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu
Korsets Tegn var det gamle Kiende-Tegn paa de Christne
(som den Korsfæstedes Tilbedere) saa havde alle de Krigs-
Folk, der gik til Asien, for at befrie den hellige Grav, Kors paa
Klæderne, og derfor kalder man disse Krige Kors -Tog. Det
første Korstog er det mærkværdigste, og Hoved-Manden for det
var Hertug Gotfredafßouillon,(i Nederlandene), som ind
tog Jerusalem, (1099) og paa dette Tog udmærkede ellers især
Normannerne sig, under Robert Curthos (Vilhelm Erobrers
Søn) Boemund (Robert Guiskards Søn) og hans Frænde
Tancred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
