Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Krønike-Riim
239
Flugt i Ørken hardtad alle sine Folk. Endda var han kiæk,
skyndte sig hjem til Frankerig, fik sig en ny Krigshær, og slo
ges drabelig, men da nu alle de underkuede Folk gjorde Op
stand, maatte han dog give tabt, blev slaaet ved Leipzig (1813)
og forfulgt til Paris, saa at sige, af hele Europa. Han afstod nu
Alt, (1814) saa nær som Keiser-Titelen, og den lille Øe Elba,
(vestenfor Italien) og Ludvig den Sextendes Broder blev Konge
i Frankerig, men næste Aar (1815) kom Napoleon igien med
en Haandfuld Tilhængere, og da Kongen sendte en Krigs-Hær
ud imod ham, gik den over til sin gamle Keiser, saa Napo
leon, uden en Draabe Blods Udgydelse, holdt sit Indtog i Paris,
og satte sig igien paa Keiser-Thronen. Det vårede imidlertid
kun hundrede Dage, thi da hele Europa rustede sig, hastede
Napoleon til Nederlandene, for at slaae Engelskmændene og
Preuserne, som var først kommet paa Benene, ogPreuserne
(under Blucher) fik han vel slaaet, men dog ikke anderledes,
end at de, næste Dag, da han havde arbeidet sig træt paa En
gellænderne (under Wellington) kom bag paa ham, og øde
lagde hans Krigshær. Efter dette Slag (ved Waterloo) var det
forbi med Napoleon, hans egne Redskaber nødte ham til at
nedlægge Regleringen, og da han derpaa overgav sig til Engel
lænderne, satte de ham i Fængsel paa Øen St. Helena (ved
Afrika) hvor han (kun lidt over 50 Aar gammel) endte sit æven
tyrlige Levnets-Løb 1821.
Ved Napoleons Fald fik Europa nogenlunde sin forrige Skik
kelse igien, med fire saakaldte store Magter: Engeland og
Frankerig i Vesten, Østerrig i Syden, og Rusland i Østen
og Norden. Pre us en, der under Napoleon var saa godt som
opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men
er dog ikke at regne mod de Andre.
Engelands Magt er den mærkværdigste, thi det er en Sø -
Magt, der beroer paa en mageløs Søfart, Handel og Rigdom,
som især i det sidste Aarhundrede er saaledes tiltaget, at Enge
land nu agtes for at være omtrent enevældig til Søes, og kalder
sig gierne selv Havets Dronning. Med dette Dronningskab
er det ellers i Tidens Løb gaaet underlig til; thi i Oldtiden
havde først Tyrus det, (til Alexander den Stores Tid) og siden
Dens Aflægger Carthago (indtil de Puniske Krige) og i Mid
del-Alderen var Havet en Viking-Fælled for Araber og Nor
manner, indtil, under Kors-Togene, SømagtogKiøbmand
skab igien blev forenet i de Italienske Sø-Stæder, især Ge nu a,
Pisa, og Dronningen for dem Alle, Venedig. Dette vårede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
