Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfKrønike-Riim
251
Lad Bannere smuldre!
Lad Bølgerne buldre
I Tidernes Elv !
Lad falde min Støtte !
Jeg kæmped og blødte
For Meer end mig selv !
Jeg brød for en Konge min Landse,
Som kroner med evige Krandse!
XLIII. Friedrich den Eneste.
Hvem er min rette Fader dog,
Undtagen den, der giør mig klog,
Med Godt tilgavns forbunden !
Hvad, uden Glemsel af den Haand,
Der os omvandt med Trylle-Baand,
Er U natur i Grunden!
Hvem kiender ei den Mester-Haand,
Som mig omvandt med Trylle-Baand,
I denne gyldne Tale
AfHenriadens Kæmpe-Skjald,
Hvis Sang, med Viisdoms Tone-Fald,
Er Slag af Natter-Gale !
Lad Taaber kun, bag Kirke-Mur,
Sig korse for min U natur,
I Følelsen og Smagen,
I Tunge-Maal og Reflexjon,
I tolerant Irreligjon,
Hvortil de ei saae Magen !
Jeg ligelidt dog blev Patron
For den pragmatiske Sanction,
Og Laurbær faldt ei færre
Ved Møllwiz, Rosbach, og ved Prag;
Ja, ligegod dog blev min Sag,
Og Schlesien ei værre !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
