Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfKrønike Riim
259 17*
Jeg laae i Dvale mangen Gang,
Men blev ei Orme-Føde,
Og aldrig bølged nogen Vang,
Hvis ikke Sæden døde!
Lad hvisle kun i Orme-Gaard,
At nu jeg er lagt øde!
Jeg kroner ligefuldt mit Aar,
Med Frugtbarhed og Grøde!
Ja, op jeg staaer, som Ax i Vang,
Som Mai i Bøge-Skove,
Og prægtig, under Fugle-Sang,
Som Gylden-Soel af Vove!
At Lyset er mit Klædebon,
At Korset er min Ære,
Og at mit Ord er Liv og Aand,
Det skal da Verden lære!
Det kiendes skal, nåar, som en Soel,
Jeg straaler brat med Størke,
Adspredende, fra Pol til Pol,
Alt Hedenskabets Mørke;
Opvækkende de tørre Been
Til Liv af Jakobs Grave,
Fremlokkende af Stok og Steen
En deilig Blomster-Have;
Udstraalende den Herres Glands,
Som aabenbar kun døde,
For at med Livets Rosen-Krands
Jord-Klimpen Ham kan møde!
Ja, nåar Han kommer i det Blåa,
Da er mit Værk tilende,
Hvad Troende i Speilet saae,
Skal Salige erkiende!
Om Han end tøver, troe Ham dog !
Han Ingen har bedraget,
Som, trods al Prat om Biiled-Sprog,
Paa Ordet Ham har tåget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
