Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfKrønike-Riim
261
I Pindsetiden, nåar Skov blev grøn,
Og Bølgen sig krused mild og skiøn,
I Barndoms-Tiden, nåar den svandt hen,
Men fløi som en Fugl forbi igien!
Saa lytter, I Smaa ! nåar Skjalden slaaer
Guldharpen om Livets Rosengaard !
Ei paa hans Læbe skal døe mit Navn,
Med det han synker i Støvets Favn,
Og haaber at vaagne i G 1 adhj e m brat :
Hans Øines Lyst og hans Hiertes Skat,
Hans Blomsters Eng og hans Bøges Lund,
Hans jævne Mark mellem Bælt og Sund,
I Fredens Hegn, bag de Bierge blåa,
Han immer stirred vemodig paa !
Ja, vænner jer til hans Billedstil!
Saa springer der ud af hver Blomst et Smil,
I Kraftens Fylde og Heltens Priis
I see da og Glimt af Paradis!
Ebræer, Græker og Romere.
Tre Folk som disse ei Verden saae,
Og aldrig kan deres Navne forgaae,
Saalænge som Øine, brune eller blåa,
Der kastes fra Støv mellem Stierner smaa;
Saalænge paa Jord der end fødes en Søn,
Som Morgen-Røden kysser og finder skiøn;
Saalænge i Verden sig løfter en Haand
Dumdristig med Lykke mod Ord og Aand!
Ebræer en, han giorde al Verden viis
Paa hvad for en Gud, den skylder Priis,
Og hvordan vi alle af Guddoms-Rod
Paa Jorden udbredtes med samme Blod,
Og hvordan i Tidens Fylde skiøn
En Kvinde fødte Guds ældste Søn,
Til Verdens Frelser fra Død og Dom,
Til alle Slægter at kvæde om !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
