Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfKrønike-Riim
267
Den kom dog hid tilbage,
I Munins Færgebaad,
Og da mig lærde Brage
For Uraad end et Raad!
Det var at balsamere,
Med Blæk i Kalvskinds-Vang,
Den Fugl foruden Fiere,
Med al sin Minde-Sang!
Vel hundred Aar, og flere,
Jeg brugde al min Flid,
For ret at balsamere
Den Fugl fra Arildstid ;
Den og i min liskielder
Saa vel forvaret laae,
At dertil, Saga melder,
Man aldrig Mage saae!
Ei var det til at kiende,
At, fra den sorte Død,
Trehundred Aar til Ende,
Den laae i Gravens Skiød !
1
Sig selv, i alle Dele,
Den ligned paa et Håar,
Og slumred, i det Hele,
Som Den var død igaar !
Derom ei Fugl paa Kviste
Vel sang femhundred Aar,
Deraf dog paa det Sidste
Nu Ry i Norden gaacr!
Jeg mærked det paa Sangen,
Som over Hav kom hid,
Ensteds i Svane-Vangen
Laae Æg fra Arildstid!
Jeg kan det ei begribe,
Jeg kan det ei forstaae,
Hvordan af dem tillive,
Der nys kom Fugle smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
