Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes ?
302
ner eller Catholik, men selv Socinianer eller Kvæker,
uden borgerlig Ulæmpe, og næsten uden Skaar i sine Borger-
Rettigheder; thi at Man ikke maa præke Socinianisme eller
Kvækerdom i den Biskoppelige Kirke, kan det naturlig
viis ikke falde noget fornuftigt Menneske ind at beklage sig
over, da Man har Lov til at prædike det paa sit Sted: uden for
den.
At noget Lignende snart maa træde i Kraft hos os, og overalt
i Christenheden, har jeg ofte vedkiendt mig, som mit inderlige
Ønske, og at det er paa den høie Tid, det skeer, hvor Christen
dommen skal fortsætte sit store Levnets-Løb i venligt Forbund
med Staten, ønskede jeg riv at vise klarere end nogensinde.
For imidlertid ikke at spille i det Übestemte, vil jeg her ind
skrænke min Betragtning til Fædrenelandet, som i alle Maader
ligger os nærmest, og Anvendelsen paa ethvert andet givet Sted
vil desuden være let.
Naar jeg før anmærkede, at ved den Lutherske Reformation
blev Luthers Catechismus gjort til Regel for Folkets Tro, og
den Augsburgske Confession for Præste-Lærdommen, saa kun
hvad Kirkeligt der end var tilbage, overlodes til Fyrsternes og
de Skrift-Kloges Godtbefindende, da meende jeg naturligviis
ikke, at derom blev oprettet en skriftlig Contract, men kun, at
det var den stiltiende Forudsætning, der paa alle Sider blev er
kjendt og fulgt, og i Danmark er det først Konge-Loven, som
giør den Christelige Troes-Bekiendelse og den Augs
burgske Con fes sjon til Grund-Lov i National-Kirken, me
dens LuthersCatechismus kun er anordnet i den specielle,
foranderlige Lovgivning. Nu er det imidlertid en almindelig
Erfaring, og simpel historisk Bemærkning, at selv de udtrykke
ligste Lov-Bestemmelser tabe deres Kraft, i samme Forhold
som de komme i Strid med den herskende Tanke-Gang, og at
alle stiltiende Overeenskomster brydes, saasnart de, der har
Magten, ei længere erkiende deres Gyldighed, og da det nu
igjennem det attende Aarhundrede blev den herskende Tanke-
Gang, at ligesaavel den Christelige Troes-Bekiendelse, som Lu
thers Catechismus og den Augsburgske Confessjon, ene burde
have Gyldighed, forsaavidt de agtedes overensstemmende
med Bibelen, saa blev det naturligviis ogsaa Regieringernes Me
ning, at de havde Ret til at giøre alle de Forandringer i National-
Kirken, som de Skrift-Kloge ikke i Almindelighed an
saae for bibels trid ige. Hermed var Døren øiensynlig aabnet
for al Vilkaarlighed, især paa en Tid, da de fleste Skrift-Kloge ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
