Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
318
111.
Om den Lutherske Reformation i Kirkens
Forhold til Skolen.
Naar vi see, hvorledes de protestantiske Theologer i Slutnin
gen af forrige Aarhundrede, i Begyndelsen af Dette, og endnu
sædvanlig, behandle Christendommen : ikke som den ældgamle,
apostoliske, af Historien bevidnede, og giennem de utallige
Kirke-Stammer og Slægter levende beseiglede Tro, de kaldtes
til, ved Hjelp af Bibelen og boglig Konst, at befæste, udbrede,
oplyse og forsvare, men som noget Splinternyt, Übestemt, de
først skal udlede, med deres egen Fornuft af Skriften, eller med
Skriften af deres egen Fornuft, nåar vi see denne Ødelæggelsens
Vederstyggelighed, og høre den udraabe for Reformationens
nødvendige Følge og fuldmodne Frugt; da fristes vi til at giøre
Reformatorerne i det sextende Aarhundrede, og især Morten
Luther, stor Uret, ja, kan egenlig slet ikke undgaae det uden
kirkehistorisk Kundskab. Veler nemlig Luthers Catechis
mus det gyldigste Vidnesbyrd der kunde gives, om, at han
baade selv bekiendte sig til de Christne s oprindelige Tro, og
at han vilde, Menigheden skulde blive ved den ufravigelig, saa
det er kun Ba g va skeise, nåar Theologerne ymte om, at de
høitidelige Erklæringer desangaaende i den Augsburgske Con
fessjon kun skedte paa Skrømt! Men derimod er det ganske
ngtigt, at selv Luther og Melanchthon, ei at tale om de andre
Reformatorer, hældede stærkt til den Mening, at de Christnes
Troes-Bekiendelse laande sin bedste Gyldighed fra Skrif
ten, saa det var langt mere deres christelige Følelse, end deres
theologiske Indsigt, der veiledte dem, nåar de stod hardt imod
alle dem, der vilde udlede en ny Christendom af Skriften,
eller, hvad der løber ud paa det Samme, forandre Troen efter
deres Skrift-Klogskab.
Naar derfor de nymodens kiættersk-jødiske, eller tyrkisk
hedenske, Skrift-Kloge var ærlige og oplyste nok til at sige: vi
indrømme gierne, at vi ligesaalidt have Tro tilfælles med
Luther og Melanchthon, eller selv med Cranmer, Zwin
gel og Calvin, som den gamle Christne, Apostoliske
Kirke; men vi paastaae kun, at nåar Man dristig udvikler Alt
hvad der flyder af Reformatorernes theologiske Principer: om
Bibel-Krtiken som Troens og Kirkens rette Værne-
Thing, da maa man komme til vores Paastand: at der i den
christne Kirke ikke bør være anden uforanderlig Tro, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
