Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
324
Menigheden skulde have Tyranner, maatte den dog aabenbar
langt heller have sine egne Foresatte dertil, som dog skjælvede
ved at bryde Grund-Lo ven og Daabs-Pagten, og bekjendte
dog, de havde Magten til Lehn af Christus og den Hellig-Aand,
end de hedenske Boglærde, der herskede i Minervas og deres
eget Navn, gjorde nye Troes-Bekiendelser paa fri Haand, og
brugde i Grunden kun Bibelen til deres Fødders Th ro n-S ka in
ni el! Skolens Hovmesterskab over Kirken, eller Theologiens
over Troen, udspringer nemlig, nåar den christne Tro er sand,
af en djævelsk Grund, Bispe-Myndigheden udspringer derimod
af Christendommens Livs-Kilde, og kan derfor i høi Grad ud
arte, uden at forgribe sig paa Livs-Principet, og det giælder
her i høieste Maade, at saalænge der er Liv, er der Haab.
Derfor blev Gr eg or den Store i Rom, som Man ret vittig har
kaldt den sidste gode og den første slette Pave, dog ingenlunde
den sidste christelige Biskop, da tvertimod Ans ga r i det
niende Aarhundrede er mere ærke-bispelig end han; endnu i
det tolvte Aarhundrede skinnede den hellige Bernhard, og
selv da de sidste Glimt syndes forsvundne, var en Reforma
tion muelig, fordi Grundvolden blev urokket, Børnene vedblev
at gienfødes til Guds Rige, og kunde altsaa baade faae Øine for
dets Mishandling, og Kraft til dets Forsvar.
Det er tit nok anmærket, at Videnskabernes Gienfødelse, For
plantelsen af Græsk boglig Konst til Italien under Constantino
pels Indtagelse afTyrkerne, og Bogtrykker-Konstens Opfindelse,
forberedte og lettede den Lutherske Reformation; men det er
sædvanlig overseet, at Reformatorernes theologiske Vildfarelse,
om Forholdet mellem Kirken og Skolen, ogsaa havde sin Ho
vedgrund i den nu til Vesten forplantede græske Skole
mester-Viisdom. Det er imidlertid saa klart, at det i denne
Henseende kan være nok at nævne den berømte Romer
Laurentius Valla, som i den første Halvdeel af det femtende
Aarhundrede løftede, saa godt han kunde, Cathedret til
Skyerne, høit over Prædike-Stol, Bispe-Sæde, Kirke, og Alt
hvad der, efter hans Forstand, kun havde hjemme i Støvet,
ikke, som den Classiske Lærdoms guddommelige Mysterium, i
de høiere Luft-Regioner. Saaledes efterat han havde slaaet
sig til Ridder paa den ligegyldige Fabel om en apostolisk
Oprindelse til Navnet Symbolum, som Troes-Bekj en
delsen kaldtes, see, da blev det en Tradition i Studere-Kam
rene, at han havde afbeviist Troes-Bekiendelsens apo
stoliske Oprindelse, og hans velgrundede Indvendinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
