Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
327
dog, at iGrunden er ikke blot Luther selv, men hele den
Christne Menighed, med Herren og Aanden, Ordet og Skriften,
paa min Side, og Gud lade mig derfor altid være saa vis paa
Himmerig (til jeg kommer der) som jeg er paa engang at faae
Ret i dette Stykke, hos alle dem, der troende bøie Knæ i Jesu
Christi Navn, og med frimodige Tunger bekiende, at Han
er Herren i Gud Faders Ære! Denne Herre er mit Vidne, at
jeg ærer og elsker Morten Luther, som jeg ønsker at æres og
elskes af mine Børn, hvad mine Kyndinger veed er ikke saa
lidt, og ønsker derfor at kunne see og sige tusind Gange meer
Luthers Undskyldning, end jeg har seet og sagt, skjøndt mine
opmærksomme Læsere veed, det er heller ikke saa lidt; men
hvor det giælder vor Herres Jesu Christi Tro, hans Kirkes
Forsvar, og hans Menigheds Vel, der maa og der vil jeg, selv
for Morten Luthers Skyld, ingen Sandhed dølge, og jeg veed, at
nåar vi mødes i Himmerig, vil han sige : det var i Grunden ikke
at takke dig for, thi det var kun din Skyldighed, men du skal
dog have Tak derfor af Morten Luthers Aand !
Jeg veed meget godt, at saadanne Hjerte-Udgydelser paa Pa
piret er kun til Latter eller Besvær for de fleste Læsere, og min
naturlige Partiskhed for dem, hører ogsaa til d e n Lutherskhed,
jegaflægger; men der gives dog Tilfælde, da Man hverken af
Pennens medfødte Udygtighed til at være Tunge, eller af alle de
Munde der gabes med, og alle de Smile-Baand der trækkes paa,
i hele Verden, maa lade sig afholde fra med Pennen at betegne
hvad ei lader sig beskrive, og jeg føler, at et saadant Tilfælde
er indtruffet her, saa jeg kan ikke bære det over mit Hjerte at
blotte Vaaben, selv kun mod Skyggen af Luther, uden høitide
lig at forsikkre, jeg føler, han er saa uskyldig deri, som vi Men
nesker af syndig Byrd kan være i hvad der af vor Tids hemme
ligste Brøst klæber ved os, og at jeg derfor iKirke-Historien
fremdeles betragter vor heltemodige, høitoplyste, barnlige
Kirke-Fader, Morten Luther, med den samme Beundring,
Kiærlighed og Grund-Enighed, som da jeg af al Magt, men na
turligviis forgiæves, stræbde, ei at grave ham op, men at op
vække ham lyslevende fra de Døde ! Forsikkringen kunde der
for aldrig falde Læseren saa kiedeommelig, eller blive saa frug
tesløs, at den jo var Skriveren nødvendig, og paa alle Læsere kan
den desuden umuelig være spildt, da det er vitterligt nok, jeg
hverken ødsler med min Roes til hvem jeg ei kan lide, eller ry
ster for at rive en Skrift-Klog ned, om han end staaer i langt
større Anseelse trindt mig, end Luther nu!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
