Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
330
Samfund, med en anden Troes-Bekiendelse end
vores, der udgiver sig for den oprindelige Christne Kirke,
og mu elig kan være det, saalænge er den mundtlige, lyde
lige, offenlige, høitidelige Troes-Bekiendelse, vort Kirke-Sam
fund aflægger ved Daaben, det gyldigste og umistænkeligste
historiske Vidnesbyrd der kan gives om : hvad de Christne
lige fra Begyndelsen og indtil nu har troet, altsaa om den
eneste ægte Christne Tro, som ene har udrettet i Verden,
hvad der gav Christendommen Navnkundighed, og giør det
til et for Menneskeheden vigtigt Spørgsmaal: hvad der er
den virkelige ægte Christendom.
Naar Man nu sammenblander dette mageløse mundt
lige Vidnesbyrd med alle de løse Rygter om den oprin
delige Christendom, der har gaaet eller endnu gaae i Chri
stenheden, da indseer Man let, det er høist uforsvarligt;
men det er dog neppe overflødigt at oplyse Sagen med et
slaaende Exempel.
Sæt nemlig, der i et Land blev Spørgsmaal om Grund-
Forholdet mellem Kongen og Riget, da kunde det vist nok
ikke afgiøres efter Folke-Snak, men var der en Eed, som
alle Kongerne, ved deres Thron-Bestigelse, aabenlydt og
offenlig maatte afiægge, hvem kunde da tvivle om, at denne
Eed, aflagt eens, saavidt Man vidste, fra Arilds-Tid, var det
gyldigste historiske Vidnesbyrd om Grundforfatningen, der
kunde gives? Vilde nu end Nogen paastaae, at en ældgam
mel, troværdig og vidtberømt Rigs-Krønike, uden Hensyn
paa Kronings-Eden, skulde afgiøre Spørgsmaalet, og det
uagtet den giennem flere Aarhundreder havde henligget
næsten forglemt i Rigs-Archivet, da mener jeg, Man vilde
neppe finde det Umagen værdt at vise det Ugrundede og
Bagvendte i slig en Paastand. Indlod Man sig imidlertid
derpaa, vilde det aabenbar være Nok at erindre, deels, at
med al Agtelse for Archivarernes Ærlighed, og Afskrivernes
Nøiagtighed, kunde Man umuelig ansee et skriftligt Vid
nesbyrd, der strængt tåget, kun var Disses, for saa sik
kert, som det mundtlige, høitidelige, offenlige, tit gjentagne,
der ikke blot var Kongernes, men, saa at sige, hele Folkets,
fra Slægt til Slægt, og at, i alt Fald var det Forhold Eden
udtrykde det Virkelige, der havde fundet Sted, hvad
enten det saa stemmede med Forskriften eller ikke, saa
det var Eden, og ikke Skriften, der havde Forbindt
lighed for Kongen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
