- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
336

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skal Reformationen fortsættes?
336
Jesus var vor Herre, eller hans Moder en Jomfru,
eller den Hellig-Aand en Person, eller at Herren var
død for os til Syndernes Forladelse, eller at Her
ren var opstanden fra de Døde, og skulde komme til
Doms, eller at vi skulde legemlig opstaae ; men fordi Man
havde indbildt sig, at alt Dette enten maatte kunne paa fri
Haand strængt bevises af Skriften, eller bortfalde, derfor
blev hele den læge Menighed tvivlraadig eller modfalden,
medens de faa overblevne christelige Skrift-Kloge piinde
sig med at føre de Beviser, Fienden altid havde Nok med
Føie at udsætte paa, og som, nåar de end havde været
fuldkomne, ligesaalidt kunde have tilfredstillet Menighe
den, som de vilde fyldestgjort ham.
d. Bibelen bestaaer, som vi alle veed, af det Gamle og det Ny
Testamente, og Ingen af Delene kunde ved den Christne
Kirkes Begyndelse, være dens Troes-Regel, fordi det Gamle
Testamentes Bøger indeholde ikke den Christne Tro, og
det Ny Testamentes var endnu ikke skrevne. Ligesaalidt
kunde, af samme indlysende Grund, Tro paa Skriften
være Daabens Vilkaar, enten da Herren selv indstiftede Sa
cramentet, eller da Apostlerne, paa den store Pindse-Fest,
døbde de tre Tusinde, med mindre den Christne Kirke fra
Begyndelsen skulde have været et huult og tomt Samfund,
der, uden at have nogen sand Eiendommelighed, kun ved
Daaben gav sig Skin af at være noget Andet end Jøde-
Dommet. Endelig er det ogsaa klart, at dersom den
Christne Kirke, fra Begyndelsen, havde gjort det Gamle
Testamente til sin Troes-Regel, og Tro derpaa til Daabens
Vilkaar, da var den oprindelige, apostoliske, Kirke forgaaet
uden Spor, og var slet ikke hvad der nu kalder sig den
Christne Kirke, og giør Paastand paa aandeligt Samfund
med Herren og Hans Apostler.
Men nu er det ogsaa langtfra, at den ældste skrevne
Kirke-Historie: de fire Evangelier og Apostler
nes Gierninger, paa mindste Maade berettige til at paa
byrde Herren og hans Apostler saadanne Urimeligheder,
thi vi læse jo om Herren, at han bestandig gjorde Troen
paa sin guddommelige Person, og paa hvad han havde
hørt hos Faderen, til Betingelse for Samfundet med sig, ja,
at han udtrykkelig bebreidede de Skrift-Kloge, at de søgde
det evige Liv i Skrifter ne, istedenfor at komme til ham,
hvor Livet var at finde; og gjennemgaae vi opmærksom de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free