Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
343
At nu imidlertid hverken den Augsburgske Con fe s
sj on, eller nogen anden Udvikling af Saliggiørelsens Orden
og Skriftens Hoved-Lærdom, kan have Almeen-Gyldig
hed i den Christne Kirke, selv kun som Lære-Forskrift,
det er indlysende, blandt Andet, fordi Man dog umuelig
kunde fordre, at enten Irenæus eller Augustin, eller
nogen Lærer i Christenheden fø rend 1530, skulde fulgt
den Augsburgske Confessjon, som da først blev til; thi
hvad der fra Christendommens Begyndelse til 1530 var
christelig Lærdom, maa aabenbar ogsaa være det efter
1530, enten det saa stemmer med den Augsburgske Con
fessjon eller ikke. Men kan nu ikke engang den bedste
Symboliske Bog, meer end nogen Pave-Bulle, have Al
meen-Gyldighed, som Lære-Forskrift, da kan den
aabenbar endnu langt mindre have det som Troes-Be
kiendelse, selv om den var inspireret; thi Meer end
Man ved Daaben giør til Vilkaar for Optagelsen i Sam
fundet, kan Man umuelig, uden klar Selv-Modsigelse, giøre
til Vilkaar for Forblivelsen deri, og vilde Man giøre Mere
til Vilkaar for Daaben, end enhver Medlem af Samfundet,
selv med de ringeste Evner, kunde samle og beholde, da
forspildte Man Retten til at udelukke Nogen for Brudd paa
Daabs-Pagten.
Dette indsaae og ændsede det sextende Aarhundredes
Reformatorer ikke, thi de forkiættrede tit hinanden for
hvad der kun i det Høieste maatte afbrydeCommunio
nen imellem dem, og siden veed Man ikke, hvad Man mest
skal studse over: enten National-Kirkernes grændseløse
Ligegyldighed ved Protesten mod deres Daabs-Pagt af
deres egne Med-Lemmer, eller deres Forkiættrelse af hele
Samfund, der havde Daabs-Pagt tilfelles med dem. Til
Morten Luthers Undskyldning taler vist nok den viden
skabelige Dunkelhed, hvoraf Grændse-Linien : mellem
Grund-Sandhederne og alt Andet, fra fordum havde været
omtaaget; men vi have end ikke Skin af Undskyldning,
hvis vi, trods Klarheden, som nu er opgaaet derover, enten
undlade skarpt at adskille os fra dem, der forkaste vor
Daabs-Pagt, eller vedblive at paastaae Grund-Forskiel
lighed fra dem, der have Daabs-Pagt tilfelles med os.
Der er nemlig i den Christne Kirke en dobbelt Forbin
delse, som ikke blot betegnes ved, men skabes af de to
Sacramenter eller Naade-Midler: Daaben og Nad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
