- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
358

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om den Clausenske Injurie-Sag
358
og Anseelse blandt Theologiske Studenter, der bragde mig i
Harnisk, og det naturligviis ikke mod Professorens Person, som
det ikke i fjerneste Maade var min Tanke at skade eller inju
riere, men mod den Samvittigheds-Tvang og Undertrykkelse,
der maatte ramme Stats-Religionens troe Bekiendere, nåar en
anseet Præste-Lærer, som offenlig vedkjendte sig den heftig
ste Misfornøielse baade med Stats-Kirkens Lærdom og
udvortes Forfatning, fik Lov til upaatalt at virke fort i
denne Retning. Det klinger vist nok meget smukt, Alt hvad
Prof. og Saamange forfelle os om den videnskabelige Frihed,
og jeg mener at have viist, jeg er saa ærlig og varm en Ven
deraf, som Nogen i Landet, men Man glemmer bestandig een
Omstændighed, hvorpaa dog aabenbar det hele Spørgsmaal
beroer, og som jeg derfor vil udhæve, saa den ei meer kan
glemmes, af hvem der vil huske Andet end hvad der huger
dem.
Det er min fulde og faste Overbeviisning, at de Christne,
hvad saa end Lands-Loven hjemler dem, skal finde sig i al den
Frihed Regieringen enten vil tillade eller oversee i Stats-Kir
ken, nåar det blot er dem tilladt at gaae ud af den; thi
den Christelige Frihed bestaaer kun deri, at de Christne have
Lov til at bekiende og aandelig forplante deres Tro, og dyrke
deres Gud derefter, men ingenlunde i at have Kirker og Skoler,
som vedligeholdes og forsynes paa Statens Bekostning.
Nåar det derimod er de Christne udtrykkelig forbudt at
gaae ud af Stats-Kirken, og ydermere paalagt at betjene sig af
den Præst til Sjæle-Sørger, i hvis Kirke-Sogn de opholde sig,
da er det soleklart, at enten maa der holdes over, at Lærerne
i Stats-Kirken, og fremfor Alt, Præste-Lærerne ved
Høi- Skolen, rette deres Lærdom efter de Christnes Tro,
eller de Christne have mistet deres umistelige Frihed. Naar jeg
f. Ex. boede udenfor Kiøbenhavn, hvor der var en Clausensk
Sogne-Præst, der, efter sin Mesters Anviisning, antog Bibelen
for aabenbar selvmodsigende, Jesu Christi virkelige, le
vende Nærværelse i sin Menighed for umuelig, den virke
lige Gienløsning ved ham, fra Synd og Død, for ugrundet,
enhver Kirke bygget paa Symbolske Bøger for et A fg u d s - T e m
pe 1, og den Danske Præste-Eed for intet sigende; see,
da kunde jeg vel for min Person faae Tilladelse til at søge en
anden Skrifte-Fader, og lade mine Børn undervise om deres
Daabs-Pagt, og confirmere i den af en anden Præst, men var
der lutter Clausenianere i Egnen, vilde dog selv jeg være i stør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free