Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Daabs-Pagten
368
Folk, det er vistnok en bekjendt Sag, men da den høiere Geist
lighed dog i den sidste Tid har benægtet det, saa er vi nødt til
at oplyse det, og nåar man derfor hudfletter os som Angivere,
da maae vi vel taale det, men ethvert fornuftigt Menneske ind
seer dog let, at nåar Man nøder os til at blive i Stats-Kirken, og
nøder os til at lade vore Børn døbe afvedkommendeSogne-
Præst, vi da er saa spage som mueligt, nåar vi bie med at klage,
til Man f. Ex. virkelig forvansker Daabs-Pagten med et af vore
egne Børn. Naar det altsaa er sandt, som jeg ingen Aarsag har
til at tvivle paa, at en Sogne-Præst, og det Sogne-Præsten ved
Frue Kirke, der skulde være et Mynster, Stifts-Provsten i Sæl
land, nys har døbt et Barn uden at ændse enten Daabs-Pag
ten eller Faderens Indvending, da er det mig vistnok meget
forklarligt, men det beviser derfor ikke mindre klart, at vi
gammeldags Christne er ilde stædt, hvor Man holder paa os men
ei paa vor Tro.
Naar Man nu ovenikjøbet af Hr. Stiftsprovstens offenlige Er
klæring seer, at han ikke har mindste Medlidenhed med os, men
kun med sig selv og sine gode Venner, saa han vil have Klagerne
forebyggede for Fremtiden, ikke ved at Præsterne holde sig Lo
ven efterrettelig, ikke heller ved, at os gives Lov til at træde ud
af Stats-Kirken, og ei engang ved at vi fik den yderst tarvelige
Frihed at lade vore Børn døbe af hvilken beskikket Præst vi
vilde, men ene og alene ved at Loven forandres efter hans
Hoved, da synes Maalet vist nok at være fuldt, og vilde virkelig
være det, dersom Stiftprovst Clausens Vil lie var Lands-
Lov, men da den, Gud skee Lov, ikke er det, anseer jeg det
ikke blot for Umagen værdt, men for hellig Pligt baade mod
mine Med-Christne og mod vor milde, upartiske Øvrighed,
at oplyse Sagen saa godt som det staaer i min Magt. Jeg bør
det saameget mere, som jeg ved flere Leiligheder har mærket, at
mange Fleer end Man skulde tænke komme i et besynderligt
Vilderede, nåar Talen er om hvad Man kalder Liturgi, saa de
enten slet ikke eller dog kun meget dunkelt skjelne imellem
Naade-Midler og Kirke-Skikke, skiøndt det netop var det
store Skiel, Morten Luther satte mellem os og Paven, og
skiøndt det er soleklart, at medens tusinde Skikke kan indføres
og udføres, uden at det siger stort i Kirken, saa staaer og falder
den med sine N a a d e-M i d 1 e r, fordi de er det eneste Grund-Vir
kelige, Objective i den.
Det er vist nok i det Mindste alle Præster vitterligt, at Paven
opregner syv Naade-Midler (Sacramenter), men selv han ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
