Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
400
ker, at det var den Samme, der ved at gienfødes i Luther, gav
den Romerske Pave sin Helsot, og at det er den alene som har
givet den ny Folke-Verdens Tanke-Gang, Dannelse og Vidskab
detUniversal-Menneskelige Præg, som den gamle Verden
fattedes, og som selv Roms Uvætte ei har mægtet at udslette,
men kun at misbruge. En aandløs og livløs Videnskabelighed,
der naturligviis ikke kiender nogen anden Forklaring end
Opløsning, og sætter sin Ære i at kunne opløse alt Aandeligt
i Vind og Veir, og Guddommen i de fire Elementer, en saadan
Videnskabelighed som den Romersk-Italienske, der kun begei
stres af Augusts gyldne Alder, som Ulve af Mand-Slæt og
Orme af Pest, en saadan Videnskabelighed maa naturligviis i
Grunden ansee Christendommen, der aabenbar forstyrrede den
Romerske Oplysning og Lyksalighed, for en stor Ulykke, saa
det er intet Under, den udleder Sammes forbausende Virknin
ger af idelt Sværmeri og Fanatisme, Løgn og Overtro, der kun
sædvanlig af Verdens-Klogskab gives pænere, mere velklingende
Navne. Men Man behøver hverken at være en Abekat eller en
Romer, fordi Man er en Hedning, det har især Grækenlands
og det gamle Nordens Poesie og Historie tilstrækkelig beviist,
og nåar Man blot er et virkeligt Menneske, som føler sig væsen
lig adskildt fra alt det Umæle nd e , og underlig beslægtet med
de udødelige Guder, venlig tiltalt af Guds og Menneskets Aand
paa alle de Tunge-Maal, Man kiender; see, da bøier Man sig
dybt for den Aand, der paa Apostlernes glødende Tunger udgik
i det levende Ord fra Jerusalem, og giorde Under paa Under,
for Menneske-Vel til Jorderigs Grændser, aabner Menneske-Øiet
til at overskue den vidunderlige Bane for Himlens og Jordens
sammenavlede Børn, og aabner dem en smilende Udsigt over
Dødens Hav til de Levendes Land, i Menneske-Faderens evige
Rige.
Ja, Christen eller Hedning, Tyrk eller Jøde, ethvert Menne
ske, der bliver sig sin aandelige Natur bevidst, er sig selv en
saa vidunderlig Gaade, at han støder visselig Intet fra sig blot
fordi det er underligt, og synes uforklarligt, som han selv, nei,
det Underlige drager ham tvertimod næsten uimodstaaelig til
sig, fordi det i Grunden ligner ham, og fordi han venter deri at
finde sin Gaades Løsning, hvad han umuelig kan vente af hvad
han som ingen Ting kan giennemskue. Derfor finder et saadant
Menneske, han være for Resten af denne eller hin, eller af slet
ingen bestemt Tro om Guddommen, sig aldrig tiltrukket af de
giennemsigtig oplyste Folk, hvis hele Viisdom man i en Time
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
