Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
428
kunde finde den samme Aand og Mening i Skriften, som vi, thi
hvor naturligt det end er, at Man seer med de Øine, Man har,
og læser enhver Bog i og med den Aand, eller Aandløshed,
Man er indtaget af, saa indsees det dog aldrig af hvem der for
vexler Skrift med Ord, og slutter da, at ligesom Man vel kan
forkaste og forskyde Meningen i en levende og tydelig Tale,
men ei, nåar Man har Forstand, tåge feil ad den, saaledes er
det ogsaa med Skriften. Det er derfor ikke mindre nødvendigt
for Kiærligheds og Billigheds, end for levende og virkelig Op
lysnings Skyld, at vi bortkaste den grundløseste af alle For
domme, den tommeste af alle Indbildninger, som den om Bog
stavers Liv, Kraft og Mæle, unægtelig er. Sandelig, jeg vil
dermed hverken paastaae, at jeg kan forklare Aandens under
fulde Virkninger, eller nægte, at Bogstav-Skriften er et stort
Vidunder, og hvem skulde mindre fristes til det Sidste, end
hvem der anvender sin meste Tid paa ret med Flid at skrive
Bøger; men at lægge en aabenbar Umuelighed til Grund,
veed jeg, kan umuelig føre til Forklaring, og at prise Bøger for
hvad de beviislig ikke er, maa nødvendig giøre os blinde for
hvad de virkelig ere, saa det maa være det første Skridt til ret
Forstand paa Ord og Skrift, at vi skarpt adskille to saa ueens
artede Ting, og indsee, at Ordet staaer netop saa høit over Skrif
ten, som Legemet over Skyggen, og som Han der skabde
Tungen over ham der skiærer Pennen !
Det er ogsaa blot hos Konst-Folkene, det falder vanske
ligt at oprede Forholdet; thi hos Natur-Folkene er det saa iøine
faldende, at selv Bogstav-Forguderne er nødt til at kalde de
Sprog døde, som ikke meer er noget Menneskes Moders-
Maal, og hvor klogt det er at tale om et dødt Sprogs levende
Ord, vil enhver indsee, som veed, hvad det er at modsige sig
selv i et Aande-Dræt. Der er imidlertid ogsaa i de levende
Sprog en vis Deel, der egenlig maa kaldes Aandens Udtryk og
Boelig, og kan ei gaae tabt, uden at Sproget derved aldeles mi
ster sin Aand, kun har Naturen her, som allevegne, en langt
bredere Basis end Konsten, saa et Natur-Folks Aand er kun
bundet til den hele figurlige Deel af Moders-Maalet, eller det
naturlige Billed-Sprog i vidtløftig Forstand. Uagtet derfor Aan
den slumrer ind med Mytherne, kan den dog vækkes, saalænge
der er Poesi i Folket, og det er der, saalænge de billedlige Ord-
Sprog, Vendinger og Tale-Maader, som er dem eiendommelige,
endnu findes i Folke-Munde. Ogsaa i denne Henseende er det
da paa høie Tid, at Folke-Aanden vækkes, hvor den ei skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
