Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
437
Saa er du da, syndes mig hun sagde, thi jeg forstaaer kun
maadelig Græsk, saa er du jo dog endnu den gamle Barbar,
den een øie de Hyperboræiske Cyclop, der ikke kan kiende
Forskiel paa Folk, men vilde have mig til at staae her som en
arm Synderinde, at høre alle mine Dyder og Lyder og Kiende-
Mærker opregnede, og saa omsider fremvises, som en vissen
Urt fra Herbariet til behageligt Ettersyn. Nei, kan og vil du
sige noget om mig, som er værdt at høre, og er der en eneste
Draabe poetisk Blod i din historiske Vand-Farve, saa fortæl
dog ordenlig mit Slægt-Register, som jeg har Ære af, saa jeg
kan blive rød, og gaae min Vei, kun seet i Forbigaaende, og
slippe for at høre Resten !
Da jeg nu hørde, min Skjalde-Ære stod paa Spil, hvordan jeg
vendte mig, vilde jeg dog heller vove den, ved at føie en Skiøn
hed i et rimeligt Forlangende, end ved unødvendig at fortørne
hende, dreiede Pennen et Par Gange rundt, og skrev som
følger.
De Mythiske Slægt-Registere har i det Mindste den Fortjene
ste, som Historie-Skriverne hidtil ikke har skiønnet paa, at de
er særdeles korte, skiøndt de række fra Himlen til Jorden, og
stundum til Helvede med, ja række hele Tiden igiennem, stun
dum endog et Stykke ind i Evigheden. Saaledes er det da ogsaa
med den Høibaarne Frues, hvis Udseende jeg ikke her vil be
skrive, da hun har lovet selv at vise Læseren et Glimt deraf,
men dog, hvis det kun bliver Mage til det, hun, lidt uartig,
skiænkede mig, sikkert ikke vil findes fyldestgiørende.
Kr on os var en Søn af Uranos og Ge, og da han var sat af
med Bestillingen, deelde hans tre velbekiendte Sønner hele Ver
den, paa Jorden nær, som de synes at have glemt, imellem sig,
saa Zeus tog Himlen, Poseidon Havet, og Pluto eller
Aides Skygge-Riget, som vi Nordboer lidt vel drøit kalde
Helvede, hvormed vi dog ingenlunde mene det Hede, men
netop det Kolde. Forsaavidt maa Pluto ogsaa have været
enig med os, thi han besluttede at dele sin kolde, tomme Høi
hed med en varm Skiønhed, og hans Valg faldt paa den deilige
Persephone, Datter af Zeus og Demeter. Hvorledes han
nu kom i Besiddelse af denne Skygge-Rigets majestætiske Dron
ning, derom lyde Rygterne forskiellig, og er desaarsag Menin
gerne meget deelte, men derom er dog alle de Gamle enige,
at Pluto overraskede hende, hvor hun gik og sankede Lilier i
al Uskyldighed, samt at hun græd bitterlig under Bortførelsen,
skiøndt hun kiørde paa en Guld-Vogn. Hun fik imidlertid, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
