Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
461
er godt at kiende, deels fordi det var saa stort, og deels fordi
det vilde immer raade selv, saa der er det klart nok, det voxde
ikke ud af den Galiske Hals, men en Ting er aldrig saa kien
delig, der hører jo Øine til at see den, og det Øine i Hovedet,
saa det var intet Under, vi miskiendte vor aandelige Fader,
og slog ham under Øret, saa det blev vitterligt, at Hovedet sad
løst.
Normannen beed sig bedre fast, hvor han kom hen, men
holdt sig dog i Frankrig mest for sig selv, saaNormandiet
er kiendeligt nok, undtagen paa de nyeste Kort, og i England
veed vi, at hvad der af Aand ei er Anguls, det er hans, og selv
at han er den store Kors-Farer, og Middel-Alderens store
Roman-Helt, Holger Danske, er temmelig bekiendt; men
hvad det egenlig paa Aandens Sprog vil sige, og hvad historisk
Virkning hans Udvandringer har havt, baade ude og hjemme,
det tænker Man dog endnu sædvanlig kun lidet paa.
Saalænge Man nemlig seer med Gaase-Øine, synes Man natur
ligviis, at Aandens Vinger er af Penne-Fier, og tænker derfor,
det var kun bomstærke Prygle og forvovne Kroppe, der kom
fra Norden, og fik A a n d i Syd og Vest, vel ikke af Luften, men
dog alt som de lærde at læse og skrive, og saa længe peger Man
kun forgiæves for os paa Alt hvad der viser det Modsatte. Var
det imidlertid mueligt, uden Aand, at forstaae sig paa aandelige
Ting, da maatte vi faae Øinene op, ved at see os om her hjem
me, i det Tolvte og Trettende Aarhundrede; thi da havde
vi ogsaa faaet Pennen ei blot bag Øret, men ret egenlig i Haan
den, og enten vi vender os til Island, hvor der udstrømmede
en heel historisk Literatur fra den paa Moders-Maalet, eller til
Danmark, hvor Saxos Bog allene forudsætter og viser en
Cl as si sk Dannelse der er ægte, da er det jo klart, at kunde
Bøger og Penne blot gjort det Mirakel, at vedligeholde
hvad Aand og Kraft her var tilbage, da skulde vi i det Fjor
tende og Femtende Aarhundrede hverken fattedes Mage til
Absalon eller Saxo, til Sverre eller Sturlesøn.
Har vi derimod opladte Øine, og veed, at det indvortes leven
de Ord er Aanden selv, og det tilsvarende Mundtlige dets Liv-
Udtryk, da forundre vi os slet ikke over, at Historie-Skriverne
var samtidige med de sidste ædle Kæmper i vor Middel-Alder,
eller rettere, hørde selv til det sidste Helte-Kuld, som, da de ei
længer kunde holde Liv i Ordet, stædte det til Jorde i Bøgerne
med en glimrende Liig-Begængelse ; thi selv Guds Ord er
dødt i Bøgerne, og i det Mindste skindødt paa iiskolde Læber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
