Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
477
vil i Norden blot være, at Følelsen, som her ret er i sit Ele
ment, vil træde stærkere altsaa mere indtagende frem, end
andensteds, at Guderne, som her i Grunden er Elskovs-Børn,
altsaa Kiæle-Dægger, vil ikke blive glemte men kun forkiælede,
svage og egensindige, og endelig, at Begivenhederne vil
være langt sandfærdigere ; men endnu i disse Sagn at ville pille
Enkelt-Mænd og Aa-Steder ud, er spildt Uleilighed, som Stærk
odd er s Partering, og Pløiningen efter Bjelkerne af Signes
Jomfru-Bur, til Overflødighed har beviist. Denne Part af Old-
Sagn kan vi allevegne med et godt Nordisk Navn kalde Bj arke-
Maal, thi det betegner historisk hvad det skal, og var i gamle
Nord ingenlunde Navnet paa en enkelt Vise, men paa et heelt
Slags, som vi kan see af Skålda.
Bagetter kommer tyndt 01, og saaledes er det med de sidste
Old-Sagn allevegne, poetisk betragtet, thi det er Plu tos Tid,
som vi nok huske, saa der maa et Giftermaal til, nåar Poesien
skal blive stort Andet end Flitter-Stads, og Sagnet mere end et
magert Slægt-Register, og en tør Navne-Række; men i alt Fald
er denne Tids Sagn kiendelige derpaa, at Enkelt-Manden
er fremtrædende, lever ikke længer og giør ikke meer, end der
var mueligt, nåar Man begyndte i Tide, fik Lov at leve sin Al
der ud, og havde Lykken med sig, saa alle Begivenhederne ud
giør en Hæders-Krands om hans Tinding, som Man strax seer,
enten Man betragter Sagnet om Ly kur g eller om Regner
Lodbrog. Denne Part af Old-Sagnene vil jeg kalde Krage-
Maal, ikke blot fordi Regner Lo dbrogs Døds-Sang hedder
saa, fordi det er et passende Ord-Sprog, at Kragen raaber im
mer paa sit eget Navn, og fordi de fleste Draper fra denne
Tid er hos os ret egenlig hvad vi kalde et Krage-Maal, Man har
værre ved at forstaae end det er værd; men tillige fordi Krage,
som i Rol vs Tilnavn, ogsaa betyder en Trappe til Høie-Lofte,
saa Krage-Maal kan godt betegne Konst-Poesien i sin
Barndom, der aldrig i det Høieste er meer end en virkelig
gradus ad Parnassum, og kommer ikke vidt, før den faaer bog
lig Konst til Hjelp.
Maatte vi nu end nøies med denne Oplysning om vore Old-
Sagn, da skiønner jeg ikke rettere, end at vi kunde have fuld
poetisk Nytte af dem, og vidste hvordan Critiken med Fordeel
skulde øve sig paa dem, men det gaaer med Oplysning, som
med Alt hvad Man synes godt om, at jo meer Man har, des
mere vil Man have, og da det nu er saa iøinefaldende, at Ha
rald Håar fagers Skjalde var ikke den Moders Børn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
