Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
487
tænker sig det gjort ovre paa Øen, der opskrevet, og siden,
da Islænderne fik Pennen i Haanden, oversat, men kun paa
Papiret.
Om Grimners og Vafthrudners Maal kan jeg fatte mig
kort, thi, skiøndt de høre til Asa-M a a let, er altsaa ældgamle,
og umistelige for Billed-Sproget, kan jeg dog ikke give deres
Forfattere et bedre poetisk Skuds-Maal, end at den Ene
(Grimner) havde været Brænde- Hugger i Asgaard, og
havde derfor, da han blev gammel, for Skik at prale af sit nøie
Bekiendtskab med Hoffet, lige indtil Kiøkken-Sedlen i Valhald,
og den Anden (Vafthrudner) var en Kiel der mand samme
steds, hos hvem Tjenerskabet søgde, og som begiærlig snappede
op, hvad de havde snappet op bag Herskabets Stole, og piinde
hinanden med ved Kruset. I Øvrigt er det formodenlig ogsaa
Engelsk Arbeide, deels af ovenmeldte Grunde, og deels fordi
Man nyelig har fundet et Vidsids-Maal i Exeter-Bogen, der
ganske er af samme Tønde, skiøndt det, som vi siden skal see,
ikke egenlig angaaer A ser ne men kun deres Skaber*).
Om Alsvins-Maal kan jeg hardtad kun sige, at det er gjort
i samme Kar, som de Forrige, det vil sige, i en Mund, der ingen
anden Form ændsede, end den der fremkommer af sig selv,
nåar Man lukker Munden op, siger hvad der falder En ind,
snakker saalænge Man har Lyst, og holder saa op ; thi Indhol
den, som skulde give den nærmere Oplysning, forstaaer jeg saa
godt som Intet af, og gider knap tænkt derpaa, især da jeg af
Skålda seer, at den trykte Text er upaalidelig, og at det vente
lig kun er et Brud-Stykke af et langt Register til Nordens Bil
led-Bog**).
Vegtams-Kvide, Thryms-Kvide og Hymers-Kvide,
hentyde allerede ved det Kvide- Navn paa en anden Mund
end Maal ene, og her er tillige en vel naturlig og simpel, men
dog ordenlig Form, som af Episoder i Gude-Livets Epos, der
udmale hver en enkelt Mythe, og de høre altsaa til Bjarke-
M a alet, hvor de end for Resten har hjemme.
Det Samme er Tilfældet med Skirners Reise, kun er For
men langt blødere, Stilen mere blomstrende, og i det Hele
Kvinde-Følelsen det Herskende, saa det Kvad er klarlig fra
*) Dette mærkelige Kvad er, under Navnet »The Traveller* trykt, skiøndt
maadelig, i Conybear’s Illustrations of Anglo-Saxon Poetry. 1826.
**) I Skålda S. 180 citeres nemlig Alsvins-Maal for Vers, som nu ikke findes
deri, og, kan det end være en af de mange Citations-Feil i Verden, saa kan
det dog ikke være Tilfældet S. 188, hvor et Vers anføres, som vi ogsaa har (St.
30), men forvansket, skiøndt Man ved Udgivelsen ei har lagt Mærke dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
