Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
491
Pligt er, at sige min Mening, der endnu er mig saa ny, at jeg
naturligviis ei har mindste Tvivl om dens Rigtighed, skiøndt
jeg, for et godt Skins Skyld, maa lade, som jeg, netop fordi
den er saa ny, var halv undseeelig ved at komme frem med
den.
Jeg tænker mig nemlig Sammenhængen saaledes, at den hele
Sagn-Kreds, som vi spore i Gothiske, Angel-Sachsiske, Franki
ske, Svabiske, Islandske og Danske Mindes-Mærker fra Middel-
Alderen, udgiør oprindelig de udvandrede Gothers Bj ar ke-
Maal*), som ikke blot lettelig kunde, men maatte nødvendig,
blive bekiendt baade i deres Nordiske Hjem, og i Landene de
hærjede og for en stor Deel indtog. Dette er ingen Giætning
grebet i Luften, men udsprunget af den eneste faste histo
riske Punkt, vi kan gaae ud fra i Undersøgelsen, Beretningen
nemlig hos Jornandes om Hermanriks Død, som viser os
at Islændernes Jormunrek, og Saxos Jar me rik, er den be
rømte Gothiske Stol-Konge, der virkelig var samtidig
med Att il a, og efter Gothernes Folke-Sagn beherskede alle
Landene fra det Sorte Hav til dybt ind i vort Norden. Her har
vi da Fod-Fæste, og kan fra de Krims ke Bj erge, ved det Asov
ske Hav**), anderledes herlig overskue Sagn-Kredsen, end fra
Rosen-Gaarden ved Vorms, eller fra noget andet Stade, hvor
Alting løber rundt, saa ingen Samling bliver muelig. Paa Go
thisk hedder ethvert Vand-Løb Rinno, og af Jornandes veed
vi, det var Renden mellem det Asovske og Sorte Hav, der,
som Skiellet mellem Gother og Hunner, spillede den store
Rolle i de Gothiske Folke-Sagn, og at Tydskerne i Middel-
Alderen gjorde den til deres R hin, er saa ganske i sin Orden,
at det var umueligt Andet, om end ikke Frankers og Bur
gunders Vandringer havde ført det med sig***). Hvem der
nu føler Drift til at anvende Tid og Flid paa den baade poetisk
*) Naar Man husker, det er de gamle Elskovs og Kæmpe-Viser jeg kalder
Bjarke-Maal, vil Navnet ikke støde, og Man husker vel, at, foruden de Is-
landske Kvad, og de Færøiske Kvider, dreier den Tydske Lied der Niebelungen
sig om de samme Kæmper, der tillige spores i Bjowulfs Dråpe, hos Saxo, og i
det Frankiske Digt om Valther (Valder), og spøge i Vilkin-Saga, Heldenbuch og
de ny Kæmpe-Viser.
**) Montes chrinnorum hos Jornandes, og r6smo-fiavll Binar i Atla-QviQa
in Grænlenska st. XVIII., hvortil ogsaa maa henføres Tilnavnet svinn ås-kunna
som gives Binen sammesteds st. XVIII.
***) At nemlig Gjukungerne (Givkungerne) skal søges hos Burgun-
derne, sees af Alt, fra Vidsids-Maal hvor Gifka er deres Konge, til deres egne
Love, hvor Gibika staaer i Spidsen, og det Latinske Digt om Valder, hvor
Gibichs Folk kaldes Franci Nebulones (Niflunger.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
