Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
505
fra os selv, og nåar vi nu inddele Sagnene derefter, komme vi
netop til det samme Forhold, som ved at raadspørge Menneskets
Natur-Historie og Kronos-Mythen, saa vi har en usvigelig Prøve
paa Regne-Stykkets Rigtighed.
Grund-Sætningen er altsaa urokkelig, og det giælder kun om
Anvendelsen, men om den end, ved første Forsøg, bliver meget
ufuldkommen, saa er det egenlig ogsaa her kun det første Skridt
der koster, og godt begyndt er halv fuldendt. At Narre seer heller
det Hele galt end det Halve godt, er vitterligt nok, saa dem skal
Man aldrig vise halvgjort Arbejde, men hvem der skriver for
Narre er ogsaa selv den Største, og hvem der ei for dem tør
vedgaae at have begyndt paa noget Godt, som Andre maae fuld
ende, er jo dog en stor Kryster.
Om det nemlig end kunde lykkes mig her, som det dog ikke
kan, at sige noget Afgiørende om, hvormange af vore histori
ske Old-Sagn der høre til det Første eller Andet Tids-Rum, saa
vilde det dog være mig umueligt iGude-Sagnene, der gien
nemløbe alle Tids-Rum, med Sikkerhed at give Hver Sit, men
det gaaer med alle Afdelinger i Aandens Verden, som med Ri
ger og Sprog, at de er ikke mindre visse og kiendelige, fordi
Grændserne er noget übestemte, er ikke en Linie, men en
Fælles-Skov eller et Overdrev, indtil Man i Forstands-Tiden
bliver baade mere nøieregnende, og bedre istand til at finde
Reen og ret Skiel.
For Resten giælder det om Guder som om Menneske r, især
hvor Disse er Skaberne, at jo tydeligere Omridsene blive, jo
meer de træde ud fra hinanden og individualiseres, og jo mere
deres Kræfter og Egenskaber tænkes udenfor dem, som en Eien
dom, og deres Virkning afhængig af Midler, som tilsyneladende
giør den meer forklarlig, des yngre er Sagnet, thi det er Phan
tasien som forbinder og Forstanden som adskiller, medens Fø
lelsen vexelviis, som Kiærlighed og Had, snart forbinder, og
snart adskiller, som det afbildes for vore Øine ved Himlen,
der omhvælver det Hele, Havet, der baade adskiller og forbin
der, og Jorden, der er de utallige Skikkelsers Moder, og er
Tvistens-Æblet imellem dem. Her mindes vi da atter om Kro
nid er ne som deelde Verden, og jeg vil kun tilføie, at hermed
stemmer det ypperlig overeens, hvad der i Hadding-Sagnet mel
des om Meil em -Od in (Mith-Othyn), som forbød at offre til
Guderne i Samfund, men befalede at giøre Enhver af dem
særskildt Dyrkelse*).
*) Saxo (Stephanii Udgave) S. 13. Dansken I. 42—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
