Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
Enderne skjuldes
I Øst og Vest,
Satte for Ædlingens
Odel Skiel,
Skæbne-Disen
Skiødesløs dog
Kasted mod Norden
Kiæden til Brøst!
Det blev den ædle
Ylfing til Harm *).
Hermed stemmer Sagnet hos Saxo om Oles Kaar som jeg, for
en Sikkerheds Skyld, vil anføre heelt.
Det var, siger Saxo, gammel Skik at udfritte sine Børns til
kommende Skæbne af de forkloge Norner (Parcarum oracula
consultare), og i Følge heraf begav Frid 1 e v sig høitidelig til
Gude-Huset, forrettede sin Bøn, og fik Lov til at kige ind i Af
lukket, hvor trende Diser havde deres Sæde, hver paa sin Stol.
Den Første af dem var saa naadig at skiænke Drengen et smukt
Udvortes og Folke-Gunst med Gæving, hvortil den Anden var
saa god at føie udmærket Rundhed, men den Tredie var for
modtvillig og avindsyg til smukt at stemme i med Systrene,
hun vilde heller giøre Skaar i deres Gaver, og tillagde derfor
Drengen en slem Nidskhed, der skulde kaste Skygge paa Rund
heden.
Endelig speiler den samme Forestilling sig i Sagnet om
Norne-Giæst, skiøndt det kun har naaet os i en meget pro
saisk Skikkelse, med tre omløbende Spaa-Kiærlinger; thi da de
To havde spaaet Lykke og Held, stræbde den Tredie at giøre
det Alt forgiæves, ved at melde, han skulde kun leve saalænge
de Lys brændte, der nu var tændte over hans Vugge**).
Det Sidste minder os om, at Norne-Navnet i Tidens Løb er
blevet ligesaa misbrugt og ilde stædt, som Skæbnens og Lyk
kens i senere Tider, og herom oplyses vi nærmere af Edda,
hvor vi læse : der er mange deilige Boeliger i Himlen, guddom
melig omgiærdede, og deriblandt en prægtig Sal ved Kilden
*) Helge Hundingbanes første Kvide, V, I—s.1—5. Forskiellen i fjerde Vers
kommer deraf, at Man har tåget »ey« for »altid«, men jeg tager det for »ei,
ikke*, som det ligesaagodt kan være, og som ene giver sammenhængende
Mening.
**) Norne-Gests Saga i Bafns Udgave af Fornaldar Søgur B. 1. S. 340.
515 33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
