Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
559
reen-historiske Figurer med et æventyrlig poetisk Anstrøg.
Dette vil imidlertid slet ikke forvirre, men fornøie, og efter
haanden oplyse os, nåar vi kun blive fortroelige med den My
thiske Orden, hvortil det allevegne hører, at saalænge Poesi og
Historie har Folke-Munde tilfelles, pløier den Rige immer
fra den Fattige, saa i den ældste Tid er Historien nær ved at
gaae op i lutter Poesi, men i den sidste Tid er Poesien nær ved
reent at tabe sig i en urimelig Historie, og hvad der især har
forvirret os, er da at Critiken som skulde udskifte dem af Fæl
lesskabet, har ladet sig bestikke af den i Forstands-Tiden rige
Sagn-Historie, uden at spørge om, hvordan den var kommet til
al den Rigdom og Velstand. Hos os, hvor Saga alt fra første
Færd var, om ikke just Moder til Brage, saa dog, som Odins
gode Veninde, hans Pleie-Moder, var det vist nok ogsaa langt
tilgiveligere at tåge alle Aser og Vaner for snilde og drabelige
Kæmper, som opsvang sig til Halv-Guder, end at giøre dem til
betydningsfulde Sind-Billeder af det Umælende, eller slaae alle
Myther hen i Vei r og Vind, men det var dog i Grunden ligesaa
uhistorisk som upoetisk, nåar Man seer hen til den Maade
hvorpaa poetiske Myther kan opkomme, og til de uforan
derlige Natur- Love, som Menneske -Udviklingen uvilkaarhg
følger.
I Vøluspa, veed vi nu nok, fremtræde Aserne ei synderlig
folke-lige, undtagen forsaavidt som Midgaards Skabere kal
des Børge-Sønnerne, og Opholdet paa Ida-Sletten (Vide-
Slet?) falder lidt tvetydigt, især da de der synes at have havt
en haard Dyst med Van erne, som Vola kun ved denne Lei
lighed peger dunkelt paa i Forbigaaende*).
I Vafthrudners-Maal finde vi derimod Aser og Vaner ven
lig og vel forligte om Herredømmet, indtil Domme-Dag; thi
der spørger Gavnraad (Odin), hvordan Ni ord kom i Asa-
Lag til Guddoms-Ære, skiøndt det var ikke sunget for hans
Vugge, og Vafthrudner svarer, at ham skabde de vise Guder i
Vanehjem, og sendte ham til Aserne (goSum) som Gissel,
hvorfra han først i Ragna-Roke kommer hjem igien til de vise
Vaner**).
Om Vanernes Billed-Sprog siger Alsvins-Maal, at de kaldte
Jorden Lande-Veien, Himlen Vind-Væven, Solen Straale-
Glands, Skyerne Veir-Laget, Vinden Brum-Bassen, Stille
*) Vøluspa C. U. 111. 35.
**) Vafthrudners-Maal C. U. I. 22—23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
