Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
575
Gylfe-Legen er ingen Vøluspa, og hvor naturlig end Slutnin
gen kan synes, var det dog unægtelig meget for dyrt Vand-Kiøb
for en Herre, der daglig omsonst dråk til Pæls med Fru Saga.
Desuden kunde Øiet ikke kaldes et Pandt, nåar det var Kiøbe-
Sum for hvad aldrig kunde gives eller tåges tilbage, da Ordet
derimod var det ene rette, nåar Øiet kun tjende til Sikkerhed
for Opfyldelsen af et mistænkeligt Løfte, thi nåar da Odin hav
de holdt Ord, havde han faaet sit Øie igien, som Man maa hu
ske, det er ligesaalidt nogen Sag at sætte ind som at tåge ud
med Munden.
Men har vi nu, poetisk talt, Noget for vor Umage, med at
faae det gamle Pandte-Brev ordenlig thinglæst?
Dette er et andet Spørgsmaal, som jeg helst besvarer saaledes,
at Nordens Myther i det Hele, og Volas Vink især, har alt saa
klarlig hævdet deres Guld-Værdi, at vi maa være vis paa, en
hver Opdagelse angaaende deres oprindelige Sammenhæng vil
engang betale sig godt, og Fædrene har gjort Saameget for os
omsonst, at vi sagtens kan giøre Lidt for Børaene uden Penge
paa Haanden.
Da det imidlertid klart nok er Asernes Synde-Fald der pe
ges paa i hine dunkle Vers, kan vi neppe feile synderlig i at
tagePandtsættelsen af Odins- Øiet for et Sind-Billede paa
den Forblindelse, der altid finder Sted, nåar Menneske-
A an den vil raade sig selv, uden dog at opgive sine dybe
Længsler og sit Udødeligheds-Haab. Samvittigheden
er den store Prophe tinde, som da ei kan blive høirøstet,
uden at mishandles, men lader sig dog ikke udrydde, og skiøndt
Man i Fortvivlelse giør Pagt med Mørket for at vinde Sik
kerhed, og giør sig haard for at have Ro, saa kan man dog
hverken undvære Lyset eller Følelsen, og indvikler sin
Gaade meer, jo ivrigere Man stræber at løse den. Betragte vi
nu Odin som Aands-Kæmpen for Udødeligheds-Haabet, da er
Pandtsættelsen af hans Øie hos Mimer (Hukommelsen) en
fortvivlet Opgivelse af Evigheden, i det barnagtige Haab at
kunne trække Tiden ud, saa den forlængedes næsten til en
Evighed, men da det slaaer ham, at uden Lys og Glæde (Soel,
Maane og Freya) er Livets Længde kun langvarig Kval, op
giver han dog heller Haabet om at faae Tiden foreviget, bry
der Pagten med de sorte Konster, og underkaster sig Norne-
Dommen.
Hvorledes nu Sagnet om Byg-Mesteren har lydt fra første
Færd, lader sig ikke bestemme, da Sporet i Vøluspa af sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
