Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi1832
579
for nødvendigt, gav hun ham lutter gode Varsler med paa Veien,
sigende:
Nu velsignet,
Og saa velkommen,
Farvel saalænge!
Dig Aanden styrke,
Som Arilds-Guden,
Til Thurs at trykke
Med Tunge-Maal *) !
Herved mindes vi om Odins ægteskabelige Forhold og hus
lige Stilling, der ikke mindre for Nordens Guder end for dets
Kæmper var af megen Vigtighed, og vi maae aabne Talen med
den fornøielige Bemærkning, at Odin levede anderledes godt
med sin Frigge, end Zeus med sin Here. Dermed vil jeg dog
ingenlunde nægte, at Man tillægger Odin flere Gemalinder, og
at Skålda med sine Øge-Navne ymter om Skinsyge mellem
dem og Frigge, men jeg vil kun sige, hvad sandt er, at vi ikke
har en eneste Mythe, der engang ymter om Splid mellem
Odin og Frigge, og at det har sin gyldige Grund i deres Væ
sen. Kan Man nemlig knap engang i vore Dage gaae for Digter,
uden at faae Ord for mange Kiærester, saa kunde Man endnu
mindre i Old-Tiden gaae for Aanden, det være sig i Syd eller
Nord, uden at faae Ord for mange Koner, da Aands-Virkningen
i forskiellige Retninger allevegne bedst og naturligst fremstilles
under Billedet af flere Ku 1 d Børn, og da Guder aldrig blive
Enke-Mænd, faaer det Hele derved nødvendig et for Aandens
Moralitet fornærmeligt og i Hjerte-Grundens eller Gude-
Dronningens Øine mistænkeligt Udseende; men Frigge var
for klog og besindig til at lade sig bedrage af Skinnet, eller, med
andre Ord: der er netop samme Forskiel paa Here og hende,
som mellem den naturlige Hove d-T i 1 b ø i e 1 i g h e d og det histo
riske Hoved-Øiemeed. Naturlig er nemlig alle Hjertets Til
bøieligheder hinandens Medbeilerinder til Aandens Gunst, og
det viser sig i Grækenland, hvor Man forgudede Menneske-
Naturen, men historisk er der i Grunden kun eet Øiemed,
da alt Andet der kaldes saa, enten kun er Midler dertil, eller
übetydelige Bi-Hensigter, som Man seer i Norden, hvor
det var Menneske-Historien, der blev forgudet.
Dog, Læseren kunde let tåge dette letsindigere, end jeg øn
skede, og, skiøndt de rene Penne kun er daarlige Vidner om
*) Vafthrudners-Maal C. U. I. 4. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
