Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
den Ære-Port foran Valhald, kan Bemærkelsen ei være tvivl
som. At endelig Svær de ts Lyn er Valhalds Lys, følger af
sig selv, da det ene er Kæmpe-Livets Fortsættelse med Helte-
Gierninger, der kaster Glands paa den Jordiske Udødelighed,
som, saasnart Bedrifterne ophøre, bliver til en luftig Drøm og
tom Navnkundighed.
Dog, vi maae ingenlunde over Valhalds Lys glemme Val
halds Li v, som ikke blot den daglige Dysten, med samt Maden
og Drikken, betegner, men som især udtrykkes ved Møerne,
der skiænke Vin for Odin, men 01 og Miød for alle En
herier. Disse Møer maae nemlig ingenlunde sættes i Klasse
med Mahomeds Duller, thi de er allesammen Døttre af Hebe,
der kiæler kun for Ørnen, eller, mythisk rettere: Odin med
alle Aser og Enherier er den Herakles, med hvem Zeus for
mælede Hebe.
Der er nemlig i Tidens Løb mangeslags Navnkundighed og
Ihukommelse for deVældige paa Jorden, og medens Græker
nes Tartarus og vores Niflhj em og Nastrond, udtrykker
det onde Rygte, med Efter-Slægtens Afsky og Forbandelse, ud
trykker det for Norden eiendommelige Hel hjem deels den fulde
Glemsel og deels den tomme Navnkundighed, men Ely
sium og Valhald udtrykke Begge det priseligeEfte r-M æ 1 e,
koldt i Elysium og varmt i Valhald. Dette omvendte For
hold mellem Syden og Norden skulde mindre forundre end
fornøie os, thi det er jo hverken noget Nyt, at der følge kolde
Nætter paa varme Dage under Linien, eller at valne Hænder
i Norden pege paa varme Hjerter, og det ligger desuden i
Sagens, i Menneskets Natur, at jo varmere og inderligere Man
slutter sig til det Nærværende, desmindre Liv har Mmd et
om det Forbigangne og Haabet om det Tilkommende,
saa det er ganske i sin aandelige og hjertelige Orden, at Val
hald overstraaler Elysium i samme Grad, som Olympen
hæver sig over Ida-Sletten, og Zeus over Odin. Naar Hel
tenes Ihukommelse er aldeles begravet i Bøger, saa kun
Bog-Orme gnave paa de berømte Navne, da er der hverken
Tartarus eller Nastrond, hverken Elysium eller Valhald i
Historien, men kun et stort Helhjem, thi leve selv Nav
nene ei meer paa Læberne, da lever Mindet endnu mindre i
Hjertet. Saalænge derimod Draperne klinge til de Vældiges Ihu
kommelse, og Børaene opmuntres til at ligne de herlige Fædre,
saalænge er der et Elysium, men kun saalænge Vuggerne gaae
i Takt med Kæmpe-Visen, fordi Mødrene blusse i Løn af Kiær
595 38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
