Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
615
øiensynlig ved det Attende Aarhundredes Historie, thi vel
er den langt fra at beskrive Balders første Lig-Begiæn
gelse, men, ved at beskrive den Sidste, der er i friskest Min
de, viser den os klarest, hvordan det gaacr til, nåar Anskuel
sen er død, og Man vil give den en hæderlig Jorde-Færd i et
System, der slutter med Døden, hvad nødvendig udkræver
sorte Konster, og gaacr ud over Præsterne, de selvgjorte Gu
der, som vel kan sparke en kaad Dværg i Ilden, men har til
Hexen, de ikke kan undvære, kun tomme Trudsler, som hun
naturligviis leer ad.
Hvad endelig Gien-Kaldet angaaer, da har dette ogsaa sin
fulde historisk-poetiske Rigtighed, som Man nærmest, og vel
bedst, kan see paa den Danske Poesi i det Nittende Aarhun
drede, der, i det Mindste for mine Øine, har en saa paafaldende
Lighed med Hermods Helrid paa Sleipner, at jeg i det
Mindste umuelig kan udelukke det af Asa-Maal et, og at Her
mod er kommet ærlig til Sleipner, slutter jeg blandt Andet
deraf, at Eivind Skalda-Spilder lader ham følges med Brage
ud at byde Håkon Adelsteen velkommen til Valhald ; thi Krage
søger Mage. Hels Ord er desuden saa ypperlig valgte, at de
umuelig kan være uægte, thi den almindelige Graad er et
ligesaa nødvendigt som, efter Omstændighederne, uopfyldehgt
Vilkaar, og selv den tilsyneladende spidsborgerlige Anmærk
ning, om Steen og Staal-Graaden, har dyb psychologisk,
altsaa historisk-poetisk Sandhed, da virkelig al Smerte-
Graad udtrykker Overgangen fra Kulde til Varme. At
der selv i Norden er en Hex, ved Navn Tøkke (Selv-Klogskab
ogEgen-Sindighed) der ikke vil græde for Balder, følger af sig
selv, og lod sig af Dagens Historie fortræffelig oplyse ; men for
nøieligere er det at Graaden dog var næsten almindelig, og
ingenlunde forgiæves, thi græd Man end ikke Balder op fra
Hel,saagræd Man dog nok I dunna ned fraYgdrasil, og
allenfalds Glitner-Borgen op af Havet, med Guld-Suler
og Sølv-Tag, med Balder-Sønnen Forsete, der ned
dysser al Kiv*), og forholder sig til sin Fader, som G lit ner
til Breideblik, det er: som Glimt til Glands, eller Efter-
Skin til Straale-Dands. Denne Bod for Balder, saavidt en
saadan paa fri Haand er tænkelig, peger ogsaa Mythen selv
paa, i Gaverne fra Balder og Nanne; thi Sløret, som na
turligviis er et Bi lied- Slør, bredte Frigge med et Vemods-
*) Grimners-Maal C. U. I. 46. Gylfe-Legen p. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
