Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
618
Gluffen) til Vøluspa*)! Man kan derfor med Sandhed sige
to Gange, at det er i Lokasenna Balders egenlige Bane-
Mand røber sig selv; til deels siger Loke der til Frigge:
Om du det vil vide,
Da voldte jeg det,
At Balder du skuer
Paa Skimlen ei meer**)!
og deels behøver Man blot at forestille sig, hvorledes Loke-
Gluffens Digter putter sin Nid-Vise, som en uskyldig Spas,
iMunden paa de blindttroendeAsa-Dyrkere,forat seeLoke’
stikke Mistel-Teen i Haanden paa den blinde Høder. At
nemlig Loke-Gluffen har havt samme Virkning paa sit Publi
kum i det 0 1 1 en d e Aarhundrede, som Vo 1 1 air e s Bespottelser
paa Hans, i det Attende, følger af sig selv, og nåar vi saaledes
see, at hvad Balders-Mythen drager Billed-Sløret over, er
det oprindelige Bane-Saar, somTrædskhed gav Troen ved af
vække Tvivl hos Troskyldigheden, da undrer det os hver
ken, at den speiler sig i alle Tiders Historie, eller at den har
havt noget underlig Tiltrækkende for os Alle, som i de sidste
Dage fik Øie for Old-Tidens Glands. Tit vil derfor ogsaa her
etter den dramatiske Poesi indtrylle de Lyttende i Asa-Kredsen
ved Balders Bane-Tue, som den alt med Eva Id ahnede, og med
Oehlensc.h låger synede, men den vil sikkert aldrig mere
slippe dem, før Hermod kommer tilbage fra Hel med Rin
gen og Sløret!
Har vi nu saaledes lært at forstaae Balders Død, da undrer
det os neppe, at Mythen hardtad slet ikke taler meer om Hø
der og Vale; thi nåar den blinde Troskyldighed, som
Høder aabenbar udtrykker, selv har nedbrudt Gienstanden
for sit Haab, da falder den nødvendig i Fortvivlelsens
*) Da jeg er langt fra enten at have botaniseret paa Ætna, eller at fortjene
mindste videnskabelig Tillid i Plante-Læren, maa jeg anmærke, at det er Bo-
tanikeren J. F. Schou w, som venskabelig har skiænket mig Kvisten og borget
mig Kundskaben. Vel anseer han det endnu for tvivlsomt, omDecandolle
har Ret i den Paastand, at viscum album (Mistel-Teen) aldrig findes paa
Ege-Træet, men da Sydens eiendommelige Mistel (loranthus europæus)
hyppig findes paa Egen, og Nordens Mistel knap, kan det dog neppe feile,
at Druidernes Mistel, som Man har sammenblandet med Vøluspas, var
ikke viscum album, men loranthus, der selv i Apotheker-Tiden er blevet brugt
til Læge-Middel mod Slag og Deslige. Man har før troet at Mistel-Teen for-
plantedes ved Fugle-Skarn, og da det formodenlig ogsaa har været vore
Gamles Mening, er den i det Mindste mythologiskat foretrække’
**) Loke-Gluffen C. U. I. 162.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
