Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi1832
624
sig midt under Kampen*). Naar jeg imidlertid siger, det vil
være nok, mener jeg naturligviis kun Vink Nok for poetiske
Læsere, der forstaae en halvkvæden Vise, og vil, paa min An
befaling, læse det fordanskede Sagn med den Forestilling i
Tankerne; thi ellers veed jeg godt, der vil Andet til, før Man i
Almindelighed kommer ind i en saadan levende Betragtning af
de Mythiske Old-Sagn.
Thor, Uller og Tyr.
Var Thor end aldrig kaldt Jordens Søn, som vi veed, er hans
sædvanlige Tilnavn, maatte vi dog, ved at høre Mytherne om
ham, strax mærke, at han ret egenlig har sit Møderne-Folk
hernede; men naturligviis fødte Hlodyne eller Fjørgine, den
Nordiske Moder-Natur, som Jorden allevegne afbilder,
ikke, som den Sydlige Demeter, en Persephone, men en
Asa-Thor, og istedenfor et lyrisk Drama, blussende op som et
Veir-Lys, og dalende som et Stjerne-Skud, fik Norden en lang
Række dramatiske Optrin af et virkeligt Kæmpe-Liv, der vel
maa have været Gigantiske, da selv Skyggerne, de kaste fra sig
giennem et Aartusinde, er Kolossalske !
Dette vilde, under visse Betingelser, være meer end tydeligt
nok, men da poetisk Tungnemhed og historisk Vankundighed
desværre ikke endnu høre til Sjeldenhederne i Norden, og en
Figur som Thor er kiendelig nok, til at kunne beskrives klart,
vil jeg sige reent ud : her seer Man, hvor nær vore Hedenske
Fædre kom Sandheden i Livet; thi Asa-Thor er aaben
bar deres Udtryk for den levende Sandhed, eller den sande
Virkelighed. At nu den Hedenske Sandhed fordunkles af
den Christelige, ja, at Asa-Thor baade rødmer og blegner
ved Siden ad Christus, det er baade vist og klart nok; men
derfor maae vi ligefuldt med Beundring see, hvor anderledes
værdigt og levende et Begreb de gamle Hedninger havde om
aandig Sandhed, end de nye Philosopher, der kun prisde
den som en guddommelig Uting, selv uvirksom og ukien
delig, og derfor nødt til at taale al den Misbrug, selvgjorte og
selvkloge Statholdere drive med dens Navn, og vi maae lige
fuldt føle inderlig Deeltagelse i den gamle Forestilling, da det
aabenbar kun var Indbildskhed, om vi meende, at vore ædleste
*) Stephanii Saxo p. 41. 42. 46. Dansken I. 144. 46. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
