Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1822
628
at vel forekommer Bukke-Spandet baade i Thryms og
Hymers-Kviden, men uden de Navne, som det er nem
mere at bide Tænderne istykker paa, end at finde Kiernen i*).
Det er vel allerede i det Forrige anmærket, at Mjølner hø
rer til de Konst-Stykker, som, efter Skålda, skyldes Dværgene
Brok og Sindre, og skiøndt den Snak kan være lang nok at
høre een Gang, maa, for Fuldstændigheds Skyld, Sagnet dog
anføres, som det lyder. Sindre lagde nemlig Staal i Essen, og
satte Brok til Bælgen, med den Beskeed, at gik Bælgen istaa,
da gikJVærket iløbet, men da Bræmsen stak Brok mellem Bry
nene, saa Blodet randt ham ned i Øinene og Synet forgik ham,
slåp han dog Bælgen for at smække Bræmsen, hvorpaa Meste
ren kom ind og sagde, at Arbeidet var hardtad reent fordærvet.
Der var imidlertid dog blevet en Hammer af, kun med den
Lyde, at Skaftet var lidt vel kort, og samme Hammer forærede
Brok til Thor, med det Skuds-Maal, at han kunde slaae saa
drøie Slag med den som han lystede, uden Frygt for at den
gav efter, hvad den saa end stødte paa ; at han kunde ogsaa
stride løs med den og være vis paa at ramme; at den fløi al
drig saa langt bort, den kom jo selv igien, og endelig, at det
stod til ham, nåar han vilde, at lade den svinde ind, til at stik
kes i Barmen.
Sagnet ender med, at Aserne skattede Hammeren høiest
blandt alle de Kostbarheder, de havde for Øie, og fandt, det var
et herligt Værn mod Rim-Thusserne **), men, skiøndt det var
sandt nok, kan vi ikke her indlade os nærmere i Dværgenes
Vædde-Løb paa Konst-Banen, da Mjølner øiensynlig er langt
meer end de kan rosse. Kun til de angivne Egenskaber ved
Hammeren vil vi lægge Mærke, fordi de ikke alene er ældre
end Skålda, men sagtens ældre end Thryms-Kviden, hvor
Hammeren er blevet borte, som den jo aldrig kunde, nåar den
kom selv igien, med mindre Man vil tåge det lidt fiint, og sige,
at vel kom den tilbage, nåar den kastedes til Idræt, men ei
nåar Man sov over den, og lod den stjæle fra sig. Har Man
nemlig først opdaget, hvad der strax falder i Øinene, nåar de
er aabne, at det begeistrede mundtlige Ord giør alle
Helte-Gie rn inger i Aandens Verden, og brager kun Haan
den, med Pen saavelsom med Spyd og Sværd, til det grove Ar
beide, da indseer Man let, at Mjølner egenlig udtrykker det
*) Spørgsmaal, om ikke Skøkul i Hymers-Kviden C. U I. 142 er Navnet
paa den bovlamme Buk.
**) Skålda p. 130—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
