Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
637
Hængekiæft skrænted,
Og Hyrrokin faldt,
Tidsnok kom Svivør,
Som Tyv hængt ved Lys*).
Er denne Efterretning nøiagtig, skulde Hyrrokin Hex, som
vi kiende fra Balders-Baalet, ei rose af den Skaansel, det hedd
sig, Aserne udvirkede for hende hos Thor, og Lit er sagtens
den samme Litter Dværg, som kom Ilden for nær; men Keile,
Busøre og Svivør kiende vi slet intet til, Lode ikke heller,
med mindre vi vil tye til Os sia n, og selv Hængekiæft næv
nes kun i Fortalen til Gr otte -Sang, som den der forærede
Frode Fredegod den forunderlige Kværn, der heller gav
end tog**).
Hvad vi veed nogen Beskeed om, er da kun de tre Thor s-
Reiser: til Geirrods-Gaard, til Udgaard og til Hymers-
Gaard, og den tragi-comiske Brude-Færd til Thrymsheim,
hvormed jeg hardtad er i Forlegenhed, da Mytherne i Grun
den er gamle nok, men Skikkelsen, hvorunder de kom til os,
aabenbar fra Bjarke-Maals og Kragemaals-Tiden.
Reisen til Geirrods-Gaard findes nemlig hverken nævnet i
vore Mythe-Sange, eller fortalt i Gylfe-Legen, men kun be
skrevet i Skålda***), og det spaaer kun ilde, men paa den
anden Side finde vi i det Sagn om Gor ms Reise til Geirrods-
Gaard (Geruthi sedes), som Saxo har opbevaret, den mærke
lige Omstændighed, at Ge irr od sad der endnu bag en Klipp e-
Væg, som Thor med sin gloende Staal-Stang havde giennem
boret, og at hans Døttre var skrutryggede endnu af det Knæk
han gav dem f).
En Mythe, der saaledes alt i Old-Tiden har faaet en Historie,
er udentvivl ældgammel, og den Forskiel, at Geirrod hos Saxo
sidder bag en Klippe- Væg, istedenfor Jern -Pil len i Skålda,
at han der har tre Døttre istedenfor to, og at det udledes af et
Torden-Slag, hvad i S k a 1 d a tilskrives et ganske andet Tryk,
viser, at Mythen har havt gamle Varianter. Da der nu desuden
i Skålda selv anføres nogle Linier af gamle Kvad om denne
Reise, er der ikke andet for, end at give Fortællingen, som den
findes, og lade det komme derpaa an, om den i sin nærværende
Skikkelse kan forsvare sin Plads.
*) Skålda p. 103.
**) Skålda p. 146.
***) Skålda p. 112—15.
f) Stephanii Saxo p. 160—63. Dansken 11. 229.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
